Fødselsdagsboller

Fødselsdagsboller

60+ min
Fryseegnet
Vores klassiske og meget populære fødselsdagsboller er luftige og lette. Fødselsdagsbollerne er rige på smør, hvilket gør dem bløde og lækre - og giver dem den helt rette konsistens og smag. Boller med smør er et must for mange til fødselsdag og disse er fødselsdagsboller er oplagte til hygge med en god kop varm chokolade. Vi kan også kalde disse luftige boller for teboller eller bamseboller - kært barn har mange navne :)

Sådan gør du

Bagetid:

15-20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Fødselsdagsboller
  • Smelt smørret i en gryde og hæld det i en stor skål.
  • Tilsæt mælk og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og salt.
  • Tilsæt melet (hold ca. ½ dl mel tilbage) og slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 min.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og form til 12 boller. Lad dejen efterhæve tildækket i ca. 1 time. Pensl med æg og bag midt i ovnen - til de er gyldne.

Hvis du vil lave flere boller, kan du sagtens det. Men bag kun 1 plade boller ad gangen i ovnen, da det giver det bedste resultat.

Måske synes du at bollerne skal være større for at de berettiger til navnet Bamseboller eller Teboller? Så former du blot dejen til 8 boller i stedet for 12. VIl du bage kakaoboller, så udskifter du blot mælken med kakaomælk - det giver bollerne en let smag og farve af kakao.

Du kan sagtens bage dine fødselsdagsboller flere dage i forvejen. Kom de nybagte, afkølede boller i fryseren. Tag bollerne direkte fra fryseren og ind i en kold ovn på dagen. Lun fødselsdagsbollerne ved 200° (traditionel ovn) i ca. 15 min.

Energiindhold for hele retten:

12961 kJ / 3098 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1276 kJ / 305 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 7,4 % 5,6 g
Kulhydrat: 54,7 % 41 g
Fedt: 37,9 % 13,1 g
Mere inspiration

Bløde og luftige chokoladeboller.

Chokoladeboller
60+ min
Chokoladeboller
(139)

Ingredienser

Fødselsdagsboller
150 g Smør
3 dl Mælk
25 g Gær
3 spsk Sukker
1 tsk Groft salt
500 g Hvedemel
Pensling
Æg
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk