Frisk smoothie med jordbær, lime og ingefær

Frisk smoothie med jordbær, lime og ingefær

15 min
Frisk og lækker jordbærsmoothie med banan, lime og frisk ingefær. Perfekt til morgenmaden eller til brunch... eller når den lille sult melder sig. Den friske smoothie med jordbær, lime og ingefær er et sikket hit blandt både voksne og børn. Du kan lave smoothien med frosne bær, som køler den dejligt. Eller du kan lave smoothien med friske jordbær og isterninger. Så om det er sommer eller vinter....hvis det lige er frisk smoothie med jordbær, lime og ingefær du trænger til, så er der muligheder for at servere den.
https://www.arla.dk/opskrifter/frisk-smoothie-med-jordbar-lime-og-ingefar/

Sådan gør du

Smoothie
  • Kom mælk, bananer, jordbær, ingefær og limesaft i et blenderglas.
  • Blend jordbærsmoothien ved højeste hastighed i ca. 30 sek.
  • Fordel smoothien i 4 kolde høje glas.
Topping
  • Top op med blåbær, jordbær, mysli og chokolade.
  • Server med sugerør og ske.

Du kan også lave smoothien med friske jordbær. Så er det en god idé at komme lidt isterninger i smoothien, så den bliver iskold.

Fødevarestyrelsen anbefaler i perioder, at man koger frosne bær. Tjek www.fvst.dk for mere information.

Energiindhold for hele retten:

3487 kJ / 833 kcal

Næringsindhold pr. 100g

277 kJ / 66 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 15,2 % 2,5 g
Kulhydrat: 74,4 % 12,1 g
Fedt: 10,4 % 0,8 g
Mere inspiration

Har du lyst til en anden delikat smoothie?

Relateret video
Sådan håndterer du frisk ingefær

Ingefær er roden til en masse godt. Karolines Køkkenskole viser én metode til, hvordan du håndterer frisk ingefær.

Ingredienser

Smoothie
½ liter Mælk
2 Modne bananer i mindre stykker (ca. 200 g)
250 g Frosne jordbær
2 spsk Finthakket frisk ingefær
3 spsk Friskpresset limesaft
Topping
75 g Blåbær
75 g Jordbær i små tern
75 g Mysli
10 g Finthakket mørk chokolade