Islagkage med saltkaramel

Islagkage med saltkaramel

60+ min
Fryseegnet
En indbydende islagkage med saltkaramel og sprød sort kiksebund. Prøv denne islagkage med saltkaramel næste gang du vil imponere med desserten!

Sådan gør du

Kiksebund
  • Kom kiksene i en foodprocessor og blend til de er findelte.
  • Kom kikseblandingen i en skål, tilsæt smør og rør blandingen godt sammen.
  • Beklæd en springform (ca. 18 cm i diameter) med lagkageplast. Fordel blandingen i springformen, pres kiksbunden godt sammen og pres den ca. 5 cm op ad siderne i springformen.
  • Stil bunden tildækket i fryseren.
Is
  • Pisk blommer og sukker i ca. 2 min. til en luftig æggesnaps.
  • Bring fløden i kog i en lille tykbundet gryde med vaniljestangen.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt æggesnapsen til den varme fløde under piskning.
  • Varm iscremen op til lige under kogepunktet ved jævn varme i ca. 2 min - pisk hele tiden og hold øje med hvornår iscremen tykner. Iscremen må ikke koge.
  • Sigt iscremen og lad den afkøle. Frys iscremen til den er let frossen - enten i ismaskine eller i fryseren.
Saltkaramel
  • Hæld dulce de leche i en lille skål.
  • Pisk karamellen godt igennem til den er jævn og tilsæt salt.
  • Rør saltkaramellen i den letfrosne is ad flere omgange - hold ca. ½ dl saltkaramel tilbage.
Sådan samler du islagkagen
  • Fordel den letfrosne is på kiksebunden.
  • Stil islagkagen tildækket i fryseren i ca. 4 timer - eller til næste dag.
Ved serveringen
  • Tag islagkagen ud af fryseren ca. 15 min inden servering. Fjern ringen og lagkageplasten forsigtigt. Sæt islagkagen på et fad, fordel den resterende saltkaramel på islagkagen og server.
Energiindhold for hele retten:

22513 kJ / 5381 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1599 kJ / 382 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 5,2 % 4,9 g
Kulhydrat: 37,9 % 35,6 g
Fedt: 56,9 % 24,6 g

Ingredienser

Kiksebund
300 g Kakaokiks med vaniljecreme, fx oreo
50 g Smør - smeltet
Is
4 Æggeblommer
85 g Sukker (ca. 1 dl)
½ liter Piskefløde
1 Flækket vaniljestang
Saltkaramel
400 g Dulce de leche
1½ tsk Flagesalt
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk