Hjemmelavet fiskesuppe

Hjemmelavet fiskesuppe

1 time
Fryseegnet
Lav selv en skøn hjemmelavet fiskefond og brug den til en fiskesuppe, der har hentet inspiration fra det asiatiske køkken.
https://www.arla.dk/opskrifter/hjemmelavet-fiskesuppe/

Sådan gør du

Fiskefond
  • Lad olien blive godt varm i en stor gryde. Svits porre og gulerod i ca. 1 min. Tilsæt fiskeben, -hoveder og resten af ingredienserne. Bring blandingen i kog og kog ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Si suppen gennem en sigte - evt. med et klæde. Kog ind ved jævn varme, til der er ca. 1 liter fiskesuppe.
Korianderflødeskum
  • Pisk fløden til et meget let skum. Vend korianderblade og salt i. Stil korianderflødeskummet tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Fiskesuppe
  • Bring fiskefond, ingefær, chili, limesaft og salt i kog i en gryde. Tilsæt fiskestykkerne og kog dem i ca. 1 min. Kom grøntsagerne, bortset fra salatblade, i fonden og bring den atter i kog. Smag fiskesuppen til. Kom den strimlede salat i små suppeskåle og hæld fiskesuppe over. Server korianderflødeskum, ris, limefrugt og resten af suppen ved siden af.

Fede fisk, som fx laks, sild og makrel egner sig ikke til fiskefond - de er for kraftige i smagen. Jo "finere" fisk du vælger, jo finere smag bliver der også på fonden. Særligt velegnede er fx søtunge, pighvar og rødtunge. Fiskesuppen kan også serveres med skldyr, fx jomfruhummerhaler eller kæmperejer. Cremet fiskesuppe: Kog fiskefonden ind, til du har ca. ½ liter - nu har du et koncentrat. Tilsæt 1 tsk groft salt, 3-5 dl fløde, grøntsager, fisk eller skaldyr og du har en cremet fiskesuppe. Smag til med ekstra salt, afhængig af hvor meget fløde du har tilsat.

Fiskefonden kan fryses.

Energiindhold for hele retten:

10565 kJ / 2525 kcal

Næringsindhold pr. 100g

262 kJ / 63 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 21,4 % 3,3 g
Kulhydrat: 40,7 % 6,3 g
Fedt: 37,9 % 2,7 g
Relateret video
Hvordan koger man ris

Karolines Køkkenskole viser, hvordan du koger ris – med den helt rette konsistens. Og du vil få ros og ikke ris for dine ris. 

Ingredienser

Fiskefond
2 spsk Rapsolie
1 Porre i grove stykker (ca. 150 g)
1 Gulerod i grove stykker (ca. 75 g)
½ kg Rensede fiskeben og -hoveder (fra magre fisk)
1 Tomat i grove stykker (ca. 100 g)
5 stilke Frisk timian
5 stilke Bredbladet persille
1 Lille pillet fed hvidløg
1 Laurbærblad
10 Sorte peberkorn
10 Korianderfrø
1½ liter Vand
Korianderflødeskum
1½ dl Piskefløde
1 dl Hakket frisk koriander
¼ tsk Groft salt
Fiskesuppe
4 Tynde skiver frisk ingefær
1 Rød chilipeber i halve, tynde ringe
1 tsk Friskpresset limesaft
2 tsk Groft salt
400 g Søtungefileter eller anden fast hvid fisk i mundrette stykker
200 g Optøede edamamebønner
½ Agurk i korte, tynde stave (ca. 150 g)
¾ bundt Forårsløg i tynde ringe (ca. 75 g)
75 g Radiser i tynde skiver
50 g Slikærter i skrå skiver
25 g Strimlede blade af hjertesalat
Tilbehør
240 g Jasminris - koges
Limefrugter i både