Hvid og mørk chokolademousse med skovbærsirup

Hvid og mørk chokolademousse med skovbærsirup

60+ min
En rigtig flot lagdelt dessert at servere i høje cocktailglas. Skovbærsirup går godt til både den hvide og den mørke chokolademousse.

Sådan gør du

Skovbærsirup
  • Kom skovbær, sukker, vand, vaniljekorn og -stang i en lille tykbundet gryde. Kog bærrene ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Tag låget af gryden og kog blandingen ind ved kraftig varme, til der er ca. 1¾ dl. Vend valnødderne i og lad skovbærsiruppen køle helt af. Fjern vaniljestangen.
Hvid chokolademousse
  • Smelt den hvide chokolade i en skål i vandbad. Pisk æggehvider og sukker til et sejt marengsskum. Pisk fløden til et let skum - giver ca. 7 dl i alt. Kom ca. 1 dl marengsskum og 1 dl flødeskum i en skål og vend den hvide chokolade i. Vend derefter ca. 3 dl flødeskum i.
Mørk chokolademousse
  • Smelt den mørke chokolade i en skål i vandbadet. Vend chokoladen i resten af marengsskummet og vend derefter de sidste 3 dl flødeskum i.
  • Kom den mørke mousse i 6 glas (a ca. 2½ dl). Læg forsigtigt 2-3 spsk solbærsirup på moussen. Fordel herefter den hvide mousse i glassene og stil dem tildækkede i køleskabet i mindst 4 timer.
Ved serveringen
  • Pynt de 6 glas chokolademousse med høvlet chokolade og valnødder.
Tip
  • Desserten kan stå tildækket i køleskabet i ca. 1 døgn.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12164 kJ / 2907 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1259 kJ / 301 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 4,4 % 3,2 g
Kulhydrat: 34,4 % 25,5 g
Fedt: 61,2 % 20,8 g
Mere inspiration

Lækker klassisk italiensk dessert - serveret i portionsglas.

Tiramisu
60+ min
Tiramisu
(52)
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Skovbærsirup
Frosne skovbær
200 g
Sukker (ca. 1 dl)
85 g
Vand
2 spsk
Vaniljestang (kornene heraf) eller vaniljepasta i tilsvarende mængde
½
Hakkede valnøddekerner
25 g
Hvid chokolademousse
Hvid chokolade i mindre stykker
75 g
Æggehvider (ca. 1 dl)
3
Sukker
3 spsk
Piskefløde
3½ dl
Mørk chokolademousse
Mørk chokolade (ca. 70% kakao) i mindre stykker
75 g
Pynt
Høvlet mørk chokolade
Hakkede valnøddekerner