Hjemmelavet chokoladesauce med is

Hjemmelavet chokoladesauce med is

15 min
Hjemmelavet chokoladesauce - eller chokoladesovs om man vil. Her er opskriften på den bedste chokoladesauce med fløde og en anelse smør. Den lille mængde smør gør chokoladesaucen skinnende blank og giver den helt rette konsistens - og så smager det eminent godt. Server lun chokoladesauce næste gang, der skal en ekstra lækker dessert på bordet.

Sådan gør du

Chokoladesauce
  • Del chokoladen i mindre stykker.
  • Bring fløden i kog i en gryde ved jævn varme.
  • Skru ned til svag varme og tilsæt chokolade og smør. Rør til chokoladen er smeltet.
  • Server fx med is og friske bær.

Du kan tilsætte ½ tsk havsalt til den hjemmelavede chokoladesauce, og du har den bedste letsaltede chokoladesauce.

Chokoladesaucen kan fryses.

Energiindhold for hele retten:

8782 kJ / 2099 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1849 kJ / 442 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 3,2 % 3,5 g
Kulhydrat: 25,7 % 28 g
Fedt: 71,1 % 35,5 g

Ingredienser

Chokoladesauce
200 g Mørk chokolade
2½ dl Piskefløde
25 g Smør
Tilbehør
½ Vaniljeflødeis
200 Blandede bær
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk