Kartoffellasagne

1 time 40 min
Arbejdstid: 30 min
Kartoffellasagne

Lun, lækker lasagne med kartofler og hakket oksekød. Server med salat af tomat og agurk.

Ingredienser

½ tsk Rapsolie
400 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
2 Hakkede løg (ca. 150 g)
1 Lille knust fed hvidløg
1 dåse Koncentreret tomatpuré (ca. 70 g)
1 tsk Tørret oregano
2 tsk Mild paprika
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 dl Vand
1 kg Skrællede kartofler
½ liter Let mornaysauce

Tilbehør

200 g Tomater i halve
1 Agurk i skiver (ca. 300 g)
100 g Fintsnittet lilla spidskål

Sådan gør du

  • Lad olien blive varm i en sauterpande og svits kødet i ca. 4 min. - til det smuldrer og skifter farve.
  • Tilsæt løg og hvidløg og svits i ca. 1 min.
  • Tilsæt tomatpuré og svits i yderligere ca. 1 min.
  • Tilsæt krydderier og vand og lad kødsaucen koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  • Skær imens kartoflerne i skiver.
  • Læg lagvis - og i nævnte rækkefølge - ostesauce, kødsauce, kartofler - i et smurt, ovnfast fad (ca. 6 x 21 x 27 cm). Bag lasagnen midt i ovnen ca. 1 time ved 200° - traditionel ovn.
  • Lad den varme kartoffellasagne stå tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min. inden serveringen - og server med salat.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8112 kJ / 1939 kcal

Næringsindhold pr. 100g

276 kJ / 66 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 30,2 % 4,9 g
Kulhydrat: 50,7 % 8,2 g
Fedt: 19,1 % 1,4 g
Relateret video Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kartoffellasagne/