Kokos-panna cotta og appelsinfileter
60+ min

Kokos-panna cotta og appelsinfileter

Denne dessert er cremet og har masser af varme kryderier i sig, som er skøn sammen med den friske smag fra appelsinerne.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Kokos-panna cotta og appelsinfileter

Denne dessert er cremet og har masser af varme kryderier i sig, som er skøn sammen med den friske smag fra appelsinerne.

Antal portioner
  • 3 blade husblas
  • 5 grønne kardemommekapsler
  • 1 vaniljestang
  • 1 dl sukker
  • 1 limefrugt - kun skallen
  • 1 hel kanel (a ca. 5 cm)
  • 1 stjerneanis
  • 3 hele nelliker
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%

Marinerede appelsinfileter

  • ½ dl friskpresset limesaft
  • 1½ tsk sukker
  • 3 appelsiner i fileter

Fremgangsmåde:

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Knus kardemommekapslerne i en morter og fjern skallerne. Kom vaniljekorn og -stang, sukker, limeskal og krydderier i en gryde sammen med kokosmælk og fløde. Bring blandingen i kog under omrøring og sluk for varmen. Lad flødeblandingen trække i mindst 10 min. Bring det atter i kog, stadig under omrøring og sluk for varmen. Tag husblassen op af vandet og pisk det i den varme fløde. Si cremen ned i en kande og stil det i køleskabet i ca. 1½ time - rør af og til. Hæld cremen i 6 små glas eller kokotter og stil dem tildækkede på køl i mindst 3 timer.

Marinerede appelsinfileter

Rør limesaft og sukker sammen. Tilsæt appelsinfileterne og stil det tildækket i køleskabet indtil servering.

Server de de krydrede panna cottaer med lidt appelsinfileter på toppen og server resten af de marinerede appelsinfileter ved siden af.

Tips

Panna cottaerne kan laves dagen før. Det kan appelsinfileterne også.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 8190 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 8 g
  • Protein: 4 %
  • Kulhydrat: 30 %
  • Fedt: 66 %
Print