Kold tomatsuppe med ostebrød

3 timer 30 min
Arbejdstid: 40 min
Fryseegnet
Kold tomatsuppe med ostebrød

Kold tomatsuppe med ostebrød - herlig pikant suppe inspireret af den spanske gazpacho. Put isklumper i, hvis du vil have suppen ekstra kold.

Ingredienser

10 Store tomater
Kogende vand
1 dl Vand
1 spsk Koncentreret grøntsagsfond
1 Stort finthakket rødløg (ca. 100 g)
1 dåse Koncentreret tomatpuré
1 tsk Mørk balsamicoeddike
1 tsk Sukker
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 Finthakkede røde peberfrugter (ca. 200 g)
½ liter Vand

Ostebrød

100 g Revet cheddar- og maasdammerost
240 g Lyst brød i skiver

Pynt

Klippet purløg

Sådan gør du

  • Prik tomaterne med en gaffel. Kom dem i kogende vand et kort øjeblik til skindet begynder at løsne sig.
  • Tag tomaterne op og pil skindet af. Hak tomaterne fint.
  • Bring vand og fond i kog i en gryde og kog løgene under låg i ca. 1 min.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt tomatpuré, eddike, sukker, salt og peber og rør rundt.
  • Tilsæt de hakkede tomater, peberfrugt og vand. Smag til.
  • Hæld blandingen i en skål eller kande og stil suppen tildækket i køleskabet i ca. 3 timer eller til den er helt kold.

Ostebrød

  • Fordel osten på brødskiverne og gratiner brødene midt i ovnen ca. 7 min. ved 250° - traditionel ovn.
  • Skær de varme brødskiver i stænger og server dem til den kolde tomatsuppe. Pynt med purløg

I stedet for friske tomater kan du anvende 2 dåser hakkede tomater (a ca. 400 g). Smag suppen til med ½ tsk sukker og ½ tsk groft salt ekstra.

Tomatsuppen kan fryses.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

5455 kJ / 1304 kcal

Næringsindhold pr. 100g

261 kJ / 62 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 18,3 % 2,8 g
Kulhydrat: 56,4 % 8,7 g
Fedt: 25,3 % 1,8 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kold-tomatsuppe-med-ostebrod/