Kransekagetårn

Start med at smuldre 500 g marcipan i en skål. Ælt marcipanen sammen med 100 g sukker og 1½ æggehvide, indtil dejen bliver klistret. Del dejen i otte  portioner efter følgende mål; 43 g - 13 cm, 53 g - 16 cm, 63 g - 19 cm, 73 g - 22 cm, 83 g - 25 cm, 93 g - 28 cm, 103 g - 31 cm, 113 g - 34 cm. Rul hver portion til en stang på cirka 1½ cm i tykkelse. Drys lidt flormelis på hænder og bord, så dejen ikke klistrer. Form stængerne til ringe og læg dem på en bageplade med bagepapir. Sæt bagepladen oven på en ekstra plade for at beskytte bunden, så ringene ikke bliver for mørke. Bag ringene midt i ovnen ved 200°C i cirka 15 minutter, indtil de får en gylden farve. Lav glasuren ved at røre 150 g flormelis sammen med 1 æggehvide, til du får en sej konsistens. Brug glasuren til at sprøjte mønstre på de afkølede kransekager, som du ønsker.

Ja, du godt godt fryse kransekage uden glasur

Stil bagepladen med kransekageringene oven på en ekstra plade for at beskytte bunden mod for kraftig varme. Den ekstra bageplade fordeler varmen jævnt og sørger for, at kransekagen får en gylden overflade uden at bunden bliver hård eller tør. Det giver en mere ensartet bagning, så midten forbliver blød og sej, som opskriften ønsker. Bager du uden den ekstra plade, skal du holde godt øje med kagerne, så de ikke brænder på.

Rør 150 g flormelis sammen med 1 æggehvide, indtil glasuren bliver tyk og sej. Den skal have en konsistens som tandpasta, så du kan sprøjte den ud, og den holder formen uden at løbe. Er glasuren for tynd, tilsætter du mere flormelis. Er den for stiv, blander du lidt ekstra æggehvide i. Når glasuren har den rette konsistens, fylder du den i en sprøjtepose eller et papirkræmmerhus og sprøjter dit mønster på de afkølede kransekager. Lad glasuren tørre, så den bliver fast og ikke klistrer, når du serverer.

Ja, kransekagen er glutenfri. Opskriften bruger kun marcipan, sukker, æggehvide og flormelis, som alle naturligt er fri for gluten. Du undgår mel ved udrulning ved at bruge flormelis, så der kommer ikke gluten i dejen. Tjek dog altid, at marcipanen er mærket glutenfri, da der kan være spor af gluten fra produktionen. Sørg også for, at redskaber og arbejdsflader er fri for gluten, hvis kagen skal være sikker for personer med cøliaki eller glutenallergi.

Du kan sagtens bage kransekagen i god tid og fryse den uden glasur. Når ringene er bagt og helt afkølede, pakker du dem lufttæt ind i plastfolie eller fryseposer for at undgå kondens og iskrystaller. Det bedste er at fryse ringene hver for sig og først samle og pynte kagen med glasur, når den har tøet op ved stuetemperatur i 1-2 timer. Nedfrysning kan gøre kransekagen mere sej og saftig og samtidig forlænge holdbarheden i fryseren i flere måneder. 

Opbevar kransekagestykker lufttæt og køligt for at bevare friskheden og konsistensen. Spiser du dem inden for 1-3 dage, kan du have dem ved stuetemperatur i en lufttæt beholder, så længe de ikke står i et varmt rum. Vil du opbevare dem i op til fem dage, er det bedst at lægge dem i køleskabet, godt indpakket, så de ikke tørrer ud eller optager lugt. Skal kransekagestykkerne gemmes længere, kan du fryse dem. Pak dem enkeltvis eller i lag med bagepapir mellem i en tæt frysepose eller boks. Påfør glasur først efter optøning, da den ellers kan blive klistret eller falde af. Når du tager dem op fra fryseren, tøer du dem ved stuetemperatur i cirka 30-60 minutter, før du pynter dem.

Til kransekage bruges ren rå marcipan, som består af mandler og sukker – typisk med et højt mandelindhold på omkring 60-70 %. Det giver den klassiske, saftige og aromatiske kransekagesmag.

Sukker i kransekagemassen giver en let sprødhed og en fin struktur, fordi nogle sukkerkrystaller ikke smelter helt under bagning. Det skaber den klassiske, let knasende fornemmelse. Flormelis bruger du til at rulle dejen ud, så den ikke klistrer til hænder og bord, uden at gøre dejen grov. Flormelis er også vigtigt i glasuren, hvor det sammen med æggehvide danner en sej, glat og stabil overflade. Den gør glasuren nem at sprøjte og giver en blank finish. Kombinationen af sukker og flormelis sikrer altså både den rette konsistens i dejen og en flot glasur, der holder formen.

Dejen til kransekage bliver klistret, fordi marcipan, sukker og æggehvide danner en blød og fugtig masse. Æggehviden binder dejen, men for meget gør den våd og svær at arbejde med. Når du ælter, varmer du marcipanfedtet op, og det øger klistretheden.

Hvis bunden på din kransekage bliver for mørk, så prøv at lægge bagepladen midt i ovnen oven på en ekstra bageplade. Den ekstra plade isolerer mod varmen fra ovnens bund. Hold godt øje med bagetiden, da kransekagen hurtigt kan gå fra gylden til mørk. Brug altid bagepapir under ringene for at beskytte mod direkte varme. Hvis din ovn bager kraftigt, kan du sænke temperaturen til 180–190°C og bage lidt længere tid for at få en mere jævn bagning. Er bunden allerede mørk, kan du forsigtigt skære det mørkeste lag af, når ringene er helt afkølede. Du kan også dække bunden med glasur eller smeltet chokolade, som samtidig tilfører ekstra smag. Med disse råd kan du undgå og rette op på en for mørk bund i din kransekage.

Du kan sagtens bruge hjemmelavet marcipan eller mandelmasse i stedet for færdigkøbt marcipan til kransekage. Sørg for, at massen har et højt mandelindhold og en fast konsistens, så den kan formes og beholder sin facon under bagning. Hjemmelavet marcipan skal helst indeholde mindst 60 % mandler og have samme fugtighed som købemarcipan. Mandelmasse er sødere og blødere, så juster sukkermængden i opskriften og tilsæt eventuelt lidt mandelmel for at bevare smag og konsistens. Følg opskriften som beskrevet med æggehvider og sukker, og brug flormelis til udrulning for at få den klassiske kransekageoplevelse.

Du kan sagtens bruge pasteuriserede æggehvider i denne kransekageopskrift.

Du kan bage kransekagen ved varmluft, men du skal justere temperaturen og bagetiden. Sæt ovnen på cirka 180-185°C i stedet for 200°C, som opskriften anbefaler til traditionel ovn. Bagetiden bliver kortere, så begynd at tjekke kransekageringene efter 8-10 minutter. Tag dem ud, når de er let gyldne. Fordel ringene jævnt på bagepladen og brug en dobbelt bageplade for at undgå, at undersiden bliver for mørk. Så får du en jævn bagning uden at tørre kransekagen ud.

Lad kransekagen køle helt af først. Når den er kold, sætter massen sig, og kagen slipper ofte lettere bagepapiret. Brug evt en paletkniv til forsigtigt at løsne kanten og arbejd stille og roligt ind under kagen, så den ikke går i stykker. Hvis kagen stadig sidder fast, kan du vende bagepapiret med kagen nedad på en ren flade og langsomt trække papiret af. En let fugtig klud mod bagsiden af papiret kan også hjælpe med at løsne kagen. Til næste gang kan du drysse lidt flormelis på bagepapiret, inden du lægger kransekageringene på. Det hjælper også under udrulning. Brug desuden en dobbelt bageplade, og lad kagen tørre lidt på papiret inden bagning for at mindske klæbrigheden.

Dejen skal være klistret, men fast nok til at holde formen under bagning. Rul stængerne ud med lidt flormelis på hænder og bord, så de ikke klistrer, og lav dem cirka 1½ cm tykke. Når du former ringene, skal du trykke samlingerne godt sammen, så de ikke åbner sig under bagning. Bag kransekagerne midt i ovnen ved 200°C i cirka 15 minutter på en bageplade, der ligger oven på en anden bageplade. Det beskytter mod for meget varme nedefra og hjælper kransekagen med at holde sin højde og få en jævn, gylden overflade. Lad ringene køle helt af på bagepapiret, før du flytter dem, så formen bevares bedst muligt.