Gederams

Gederams er en flerårig vild staude, der tilhører natlysfamilien. Navnet gederams hentyder til den brægende lyd, man kan frembringe ved at holde et blad udspændt mellem fingrene og så blæse på kanten. Desuden ligner de dunede frøkapsler gedebukkens skæg.

Udseende

Gederams er en 50 til 150 cm høj kraftig urt med ranke stængler og smalle lancetformede blade, der sidder skrueformet op ad stænglen.

De mange rødviolette blomster sidder samlet som en pyramide øverst på stænglen, og de lyser op i landskabet, når planten blomstrer i juli og august måned.

Anvendelse

Både unge skud, bøjelige roddele, blade og blomster kan anvendes i madlavningen. Planten indeholder A- og C-vitamin og magnesium.

Gederams kaldes for skovens asparges. Tag de friske nye skud, når de er cirka 20 cm og skræl den træede del af stænglerne og rødderne, kog dem møre i 5-10 minutter og server dem som asparges.

Bladene smager ikke godt rå, men de kan koges sammen med grønsager i suppe, spises som stuvet spinat eller svitses på panden i lidt olie og serveres som tilbehør til kødretter.

Bladene kan også tørres og bruges som teblade, eventuelt blandet med andre teblade. Smagen er sød og honningagtig.

Gederamsblomster kan anvendes som pynt i salater og på desserter.

Botanik

Gederams vokser, hvor jorden er fugtig fx i grøftekanter, og hvor der er åbninger i skovkanter og i ryddede skovarealer.

Planten breder sig lynhurtigt, hvis træerne fx er fældet eller brændt ned i et område.

Kilder

”Naturens spisekammer” af Anette Eckmann, Politikens Forlag

”Vild mad” af Anemette Olesen, Aschehoug

”Danmarks Flora” af Kirsten Tind, Gyldendal

Skoven i skolen