Leverpostej med æblepickles

Bedømmelse

(5 vurderinger)

60+ min

En meget nem leverpostej, som serveres med den skønt krydrede sursøde æblepickles.

Ingredienser

Antal portioner

Leverpostej

  • 3 spsk hvedemel
  • ¼ liter letmælk
  • 1½ tsk groft salt
  • ¼ tsk stødt nellike
  • ¼ tsk revet muskatnød
  • friskkværnet peber
  • 1 fintrevet zittauerløg
  • 150 g smør - smeltet
  • 1 æg
  • 300 g hakket svinelever

Æblepickles

  • 1 grøn squash
  • 25 g smør
  • ½ tsk ostindisk karry
  • 2 rødløg i både
  • 1 skrællet æble i store tern, fx belle de boskoop
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk sukker
  • ¾ tsk groft salt

Tilbehør

  • 400 g rugbrød
  • 25 g smør

Sådan gør du

Sådan gør du

Leverpostej

Rør melet sammen med 3 spsk af mælken. Rør resten af mælken og de øvrige ingredienser i. Fordel blandingen i 8 ovnfaste forme (a ca. 1½ dl) eller 4 aluforme (a ca. 3 dl). Bag postejerne midt i ovnen.

Æblepickles

Skær squashen igennem på langs og skrab kernerne ud med en ske. Skær squashstykkerne i ca. ½ cm tykke skiver. Smelt smørret ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Tilsæt løg og svits dem ved jævn varme i ca. 3 min. Vend squash og æble i og svits i ca. 1 min. Kom vand, eddike, sukker og salt i retten og kog i ca. 1 min. Smag til. Server æblepickles lun.

Tip

Leverpostejen kan bages i en stor porcelæns- eller aluform (ca. 1½ liter). Sæt leverpostejen i kold ovn. Indstil på 175° og bag i ca. 1 time. Sluk ovnen og lad leverpostejen stå i ovnen i ca. 10 min.

Bagetid

Sæt leverpostejerne i kold ovn. Indstil på 175° og bag i ca. ½ time

Frysetip

Leverpostejen kan fryses inden bagning

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 15120 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 47,4 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 36 %
  • Fedt: 51 %

Hvor finder jeg et Arla produkt?

Tilbage

Nu kan du nemt finde ud af, hvilke butikker der har Arlas produkter nær dig

Hvis du leder efter et specifikt produkt nær dig, kan du nu bruge vores nye "Find butik" service. Denne service hjælper dig til at finde ud af, hvilke butikker tæt på dig, der har netop det Arla produkt du leder efter.

Find produkt

Find produkt

Tilbage

Nu kan du nemt finde ud af, hvilket udvalg af Arla produkter en specifik butik har

Hvis du er i tvivl om hvilke Arla produkter din nærmeste butik fører, kan du med denne service få hjælp til at ikke at køre forgæves

Find forhandler

Find forhandler

Print

Kilde: