Madbrød med rugmel
60+ min

Madbrød med rugmel

Madbrød med rugmel er både fedtfattigt og yderst velsmagende! Ud over rugmel indeholder brødet også lækre hirseflager og sesamfrø - prøv det!
Fryseegnet
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Madbrød med rugmel

Madbrød med rugmel er både fedtfattigt og yderst velsmagende! Ud over rugmel indeholder brødet også lækre hirseflager og sesamfrø - prøv det!

24 skiver pr. brød

Antal portioner
  • 50 g smør
  • 4 dl mælk
  • 1 dl kærnemælk
  • 50 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 40 g hirseflager (ca. 1 dl)
  • 50 g sesamfrø (ca. 1 dl)
  • 300 g rugmel (ca. 5½ dl)
  • 350 g hvedemel (ca. 5¾ dl)

Pensling

  • 1 sammenpisket æg

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en røreskål og tilsæt kærnemælken. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk den med et låg eller alufolie og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form dejen til 2 runde brød (ca. 14 cm i diameter). Lad dem efterhæve på bagepapir eller smurt bageplade i ca. ½ time. Pensl med æg og rids 2 ringe i hvert brød. Bag brødene nederst i ovnen.

Bagetid

Ca. ½ time ved 200°.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 14530 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 61,6 g
  • Protein: 11 %
  • Kulhydrat: 67 %
  • Fedt: 22 %
Print