Mild karrysuppe med linser

45 min
Mild karrysuppe med linser

En cremet, fyldig og eksotisk linsesuppe med strejf af karry og kardemomme.

Se den {klassiske} version

Ingredienser

Linser

180 g Tørrede belugalinser (ca. 2 dl)
½ liter Vand
½ tsk Groft salt

Suppe

4 Kardemommekapsler (eller ¼ tsk frø)
2 spsk Karry
1 spsk Rapsolie
2 Finthakkede løg (ca. 175 g)
2 Stilke bladselleri i tynde skiver (ca. 100 g)
1 tsk Stødt spidskommen
2 Små knuste fed hvidløg
1 liter Grøntsagsbouillon
¼ liter Madlavningsfløde
3 Groftrevne gulerødder (ca. 200 g)
2 spsk Mild mangochutney
1 spsk Friskpresset limesaft

Tilbehør

Groft brød (ca. g)

Sådan gør du

Linser

  • Kog belugalinserne i vand tilsat salt efter anvisningen på emballagen. Skyl de kogte linser og lad dem dryppe af i en sigte.

Suppe

  • Knus kardemommekapslerne og tag frøene ud. Rist kardemommefrø og karry i en stor tykbundet gryde, ved kraftig varme, i ca. 2 min. Tilsæt olie, løg, bladselleri, spidskommen og hvidløg og svits i ca. 2 min. Kom grøntsagsbouillon i gryden, bring suppen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Tilsæt madlavningsfløde, gulerødder, mangochutney, limesaft og de kogte, skyllede linser. Varm suppen igennem og smag til. Fordel suppen i 4 store skåle og server med brød til.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8091 kJ / 1934 kcal

Næringsindhold pr. 100g

295 kJ / 71 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,3 g
Protein: 18,8 % 3,3 g
Kulhydrat: 57,8 % 10 g
Fedt: 23,4 % 1,9 g
Relateret video Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/mild-karrysuppe-med-linser/