Muffins med chokoladestykker

Muffins med chokoladestykker

45 min
Muffins er betegnelsen for en meget populær kage, som er bagt i en lille, rund portionsform - og der findes et utal af varianter. Chokolademuffins er en af de mest elskede af slagsen og her en lækker hjemmelavet muffin med chokoladestykker. Muffins med chokoladestykker er meget nem at lave og skøn at tage med på fx picnic. Disse skønne muffins med chokoladestykker er en favorit til både hverdag og fest.

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 16 min. ved 200°.

Dej til muffins
  • Pisk smør og sukker lyst og luftigt.
  • Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert.
  • Bland mel, kanel og bagepulver sammen og vend det (evt. drysset gennem en sigte) i æggeblandingen skiftevis med mælk - vend chokoladen i til sidst.
  • Fordel dejen i 12 smurte og meldryssede muffinsforme. Stil dem på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.
  • Lad de bagte chokolademuffins køle lidt af i formene - på en bagerist.

Du kan bruge den chokolade du bedst kan lide, - og smage dejen til med fx kardemomme eller revet appelsinskal i stedet for kanel. Drys evt. de afkølede muffins med flormelis.

Energiindhold for hele retten:

11864 kJ / 2836 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1724 kJ / 412 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 4,5 % 4,6 g
Kulhydrat: 44,4 % 45 g
Fedt: 51,1 % 23,8 g
Mere inspiration

Her chokolademuffins med mere chokolade.

Chokolademuffins
45 min
Chokolademuffins
(437)

Ingredienser

Dej til muffins
150 g Blødt smør
150 g Sukker (ca. 1¾ dl)
2 Æg
125 g Hvedemel (ca. 2¼ dl)
½ tsk Stødt kanel
2 tsk Bagepulver
½ dl Mælk
100 g Grofthakket mørk chokolade
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk