Nudelsalat med oksekød og koriander

45 min
Nudelsalat med oksekød og koriander

Lette nudler og stærke chilier!

Ingredienser

250 g Tørrede glasnudler
15 g Smør
2 Rødløg i tynde både
200 g Rensede bøgehatte (svampe)
400 g Grøn squash i stolper
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
15 g Smør
500 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
½ dl Sojasauce
3 stilke Citrongræs i tynde skiver (ca. 1 dl)
½ tsk Finthakket rød chilipeber
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Hakket frisk koriander

Tilbehør

240 g Brød
Limefrugter i både

Sådan gør du

  • Kog glasnudlerne efter anvisning på emballagen.
  • Varm fedtstoffet i en sauterpande ved jævn varme. Steg løg, svampe og squash i ca. 5 min. Drys med salt og peber, smag til. Tag grøntsagerne at panden og hold dem varme.
  • Lad fedtstoffet blive varm i sauterpanden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet i ca. 5 min. Tilsæt sojasauce, citrongræs, chili, salt og peber. Kog kødet i ca. 2 min., vend koriander i og smag til. Vend glasnudlerne i grøntsagerne og anret på tallerkener sammen med kødet. Server med brød og limebåde.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10594 kJ / 2532 kcal

Næringsindhold pr. 100g

559 kJ / 134 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 23,6 % 7,8 g
Kulhydrat: 57,1 % 18,7 g
Fedt: 19,3 % 2,9 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/nudelsalat-med-oksekod-og-koriander/