Nytårstorsk - bagt torsk med sennepssauce

Nytårstorsk - bagt torsk med sennepssauce

45 min
Skøn klassisk Nytårstorsk, selvfølgelig helt perfekt til nytårsaften, men også til andre tider på året, når torsk skal have hovedrollen. Der bliver i mange danske hjem serveret torsk som en del af nytårsmenuen. Ofte serveres Nytårstorsken med sennepssauce og rødbeder som her. Der er forskel på om torsken bages, dampes eller koges. Vi bager vores Nytårstorsk, men har du en åben flaske hvidvin, kan du med fordel give 1 dl til nytårstorsken. Saucen giver et blidt og syrligt modspil til den sarte smag af torsk og sennepskornene er lækre, sprøde og knasende - den ultimative sennepssauce.
https://www.arla.dk/opskrifter/nytarstorsk-bagt-torsk-med-sennepssauce/

Sådan gør du

Bagning:

Ca. 12 min. ved 200° - traditionel ovn.

Marinerede rødbeder
  • Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits rødbederne i ca. 2 min.
  • Tilsæt eddike, sukker og salt og kog dem ved kraftig varme og uden låg i ca. 5 min.
  • Kom rødbederne i en ovnfast skål og lad dem trække i ca. 2 timer og smag til.
Torsk
  • Del torsken i fire lige store stykker. Læg stykkerne i et smurt ovnfast fad.
  • Pensl torskeskiverne med smør og drys med salt.
  • Bag fisken midt i ovnen.
  • Lun rødbederne på en rist nederst i ovnen de sidste 5 min. – hæld evt. lidt af væden fra rødbederne ved serveringen.
Sennepssauce
  • Pisk mel og lidt af vandet sammen i en gryde.
  • Tilsæt resten af vandet, sennepsfrø og løg. Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  • Tag gryden af varmen og pisk det kolde smør i lidt efter lidt.
  • Varm saucen op (den må ikke koge) og tilsæt salt og peber. Smag til.
Sådan anretter du Nytårstorsk
  • Anret først rødbeder på fire tallerkner, kom torsken herpå, pynt med bacon, vagtelæg, krydderurter og server med sauce ved siden af.

Tilsæt 1 dl hvidvin til det ovnfaste fad med torsk, og få en mere dampet udgave af nytårstorsk.

Hvis du ikke serverer torsken som del af en menu, men som selvstændig ret, bør du servere 1 kg kogte kartofler til som tilbehør.

Energiindhold for hele retten:

13667 kJ / 3266 kcal

Næringsindhold pr. 100g

724 kJ / 173 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 14,8 % 6,3 g
Kulhydrat: 11,9 % 5,1 g
Fedt: 73,3 % 14,3 g
Mere inspiration

Dejlig dessert, der også kan bruges en festlig aften.

Citronsorbet
60+ min
Citronsorbet
(23)
Relateret video
Sådan koger du æg

Er du i tvivl om kogetiden på æg? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole koger æg.

Ingredienser

Marinerede rødbeder
25 g Smør
4 Rødbeder i små tern (ca. 400 g)
1 dl Mørk balsamicoeddike
2 spsk Sukker
1 tsk Groft salt
Torsk
600 g Torskeloin
25 g Smør - smeltet
½ tsk Groft salt
Sennepssauce
1½ tsk Hvedemel
2½ dl Vand
3 spsk Hele gule sennepsfrø
6 Finthakkede skalotteløg (ca. 75 g)
200 g Koldt smør i små stykker
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Friske krydderurter
100 g Stegte bacontern
4 Blødkogte vagtelæg (kogtetid 2.5 min.)