Oksedeller og grønt med agurkedip

30 min
Oksedeller og grønt med agurkedip

Det er så hyggeligt at samles om et fad med gode sager, som man dypper i sin egen dip. Og i dag må I gerne spise med fingrene!

Ingredienser

Oksedeller

400 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 Æggehvider (ca. 4 spsk)
3 spsk Finvalsede havregryn
2 Små knuste fed hvidløg
25 g Smør

Agurkedip

½ liter Kvark, græsk yoghurt eller fraiche
2 Æggeblommer (ca. 2 spsk)
1 Lille knust fed hvidløg
¾ tsk Groft salt
175 g Finthakkede syltede agurker
1 dl Fintklippet purløg
250 g Speltbrød i skiver
100 g Skyllede blade af hjertesalat
4 Gulerødder i lange stave - gerne i flere farver (ca. 300 g)
1 Agurk i lange stave (ca. 250 g)

Pynt

Fintklippet purløg

Sådan gør du

Oksedeller

  • Rør det hakkede kød godt med salt og peber. Tilsæt æggehvider, havregryn og hvidløg og rør farsen sammen. Form farsen til 16 små aflange frikadeller. Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg de små oksedeller ved jævn til kraftig varme i ca. 10 min. - vend af og til. Hold frikadellerne varme.

Agurkedip

  • Rør kvark sammen med æggeblommer, hvidløg og salt. Vend agurker og purløg i og stil dippen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
  • Rist brødet og skær det i lange strimler.
  • Anret de lune oksedeller, grøntsager og de ristede brødstrimler på et fad eller 4 tallerkener. Lav en skål med agurkedip til hver - så I kan dyppe direkte i dippen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10701 kJ / 2558 kcal

Næringsindhold pr. 100g

500 kJ / 119 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 31,7 % 9,3 g
Kulhydrat: 40,2 % 11,8 g
Fedt: 28,1 % 3,8 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/oksedeller-og-gront-med-agurkedip/