Pasta med spinatsauce og ristede mandler

Pasta med spinatsauce og ristede mandler

30 min
Pasta med spinat og ristede mandler. Dejlig blød og cremet pasta ret uden kød. Meget nemt og hurtigt.
https://www.arla.dk/opskrifter/pasta-med-spinatsauce/

Sådan gør du

Pasta med spinatsauce og ristede mandler
  • Kom mandlerne i en tør sauterpande og rist dem ca. 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme i ca. 5 min. Hak mandlerne groft.
  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog spaghettien 8-10 min. til den er mør uden at være blød. Tag 2 dl kogevand fra.
  • Lad spaghettien dryppe af i et dørslag og kom den derefter tilbage i gryden.
  • Kom imens spinaten i en sigte, pres væden af og hak spinaten meget groft.
  • Lad smørret smelte i sauterpanden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i ca. 2 min.
  • Tilsæt spinat, fløde, de 2 dl kogevand, salt og peber. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Vend spinatsauce i spaghettien og smag til.
  • Hæld retten i en stor varm skål. Drys med mandler og server straks.

Du kan erstatte piskefløde og kogevand med ½ liter Arla Karolines Køkken® mælkesauce.

Energiindhold for hele retten:

11885 kJ / 2841 kcal

Næringsindhold pr. 100g

536 kJ / 128 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,4 g
Protein: 14,2 % 4,5 g
Kulhydrat: 52,7 % 16,6 g
Fedt: 33,1 % 4,8 g

Ingredienser

Pasta med spinatsauce og ristede mandler
75 g Mandler
4 tsk Groft salt
3 liter Vand
350 g Tørret fuldkornspasta, fx spaghetti
450 g Optøet frossen helbladet spinat
10 g Smør
3 Hakkede løg (ca. 225 g)
3 Små knuste fed hvidløg
1 dl Piskefløde
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Tilbehør
240 g Groft brød