Pastasauce af grillede peberfrugter - det giver en dejlig intens smag. Der er lidt arbejde i at grille prberfrugterne, men det er det hele værd, og det er ikke svært. Peberfrugtsauce og pasta får en dejlig sødmefyldt smag fra de grillede peberfrugter, som får et fint modspil fra den stærke chilipeber, den syrlige limefrugt og umami fra revet ost. Så har du lyst til et alternativ til pasta med tomatsauce, er peberfrugtsauce og pasta et godt bud.
Her er inspiration til flere grønne pastaretter.
Vil du lave en endnu hurtigere peberfrugtsauce, kan du gøre det af kogte peberfrugter. Bring 4 rensede røde peberfrugter og 2 dl vand i kog i en gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Hæld vandet fra og lad peberfrugterne køle lidt af. Hak dem fint med en stavblender. Tilsæt 1½ spsk rapsolie, 2 spsk eddike og 1 tsk salt. Smag peberfrugtsaucen til.
9368 kJ / 2239 kcal
379 kJ / 91 kcal
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 1,5 g |
Protein: | 17,2 % | 3,8 g |
Kulhydrat: | 55 % | 12,2 g |
Fedt: | 27,8 % | 2,8 g |
Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.