Pirogger med svampe og gulerødder
60+ min

Pirogger med svampe og gulerødder

Lav en ordentlig portion og frys dem. Så har du nem og dejlig mad til madpakken .
Bedømmelse (9 vurderinger)

Min bedømmelse:

Pirogger med svampe og gulerødder

Lav en ordentlig portion og frys dem. Så har du nem og dejlig mad til madpakken .

2 stk pr. person

Antal portioner
  • 12½ g gær (ca. ¼ pakke)
  • 1¾ dl vand - lillefingervarmt
  • 1 æg
  • ½ tsk fint salt
  • ½ spsk olivenolie
  • 50 g rugmel (ca. 1 dl)
  • 175 g hvedemel (ca. 2¼ dl)

Fyld

  • 250 g markchampignoner
  • 2 gulerødder
  • 1 zittauerløg
  • 2 små knuste fed hvidløg
  • 2 spsk hakkede friske merianblade
  • ½ spsk olivenolie
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 100 g Karolines Køkken® Salatost i blok
  • 2 tsk paprika

Tilbehør

  • 200 g gulerødder i tynde stave

Fremgangsmåde:

Rør gær ud i vand og tilsæt æg, salt, olie og rugmel. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og rør dejen godt. Tag dejen ud på bordpladen og ælt den sammen. Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.

Fyld

Gør champignoner, gulerødder, løg og hvidløg i stand. Del svampene i halve og riv gulerødder og løg groft. Svits svampene i en tør pande, til de begynder at afgive væde tilsæt så olie og svits gulerødder, løg og hvidløg sammen med svampene et par minutter. Drys med merian, salt og peber. Tag panden af varmen. Skær osten i tern og vend dem med grøntsagerne. Lad det køle af.

Slå dejen ned og del den i 8 stykker. Bank hver dejklump ud med håndroden til en flad, rund plade. Pensl kanterne med vand. Fordel fyldet på dejen. Fold en kant ind over fyldet i hver side på piroggerne, så der dannes en “båd“ med fyld, der er åben i midten. Luk dejen godt sammen i enderne. Drys med paprika. Læg piroggerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve 15 minutter. Bag dem midt i ovnen - til de er gyldne.

Bagetid

Ca. 20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 6380 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 28,2 g
  • Protein: 14 %
  • Kulhydrat: 59 %
  • Fedt: 27 %
Print