Dessertpizza med ost og nektariner

30 min
Arbejdstid: 15 min
Dessertpizza med ost og nektariner

Dessertpizza - lyder det mærkeligt? Nej vel - og vi siger pizza som dessert – JA TAK! Prøv det. Det er nemt og smager bare så lækkert, sprødt og sødt. Og har du først prøvet at servere dessertpizza bliver det snart en tradition - lige noget for pizza- og dessertelskere.

Ingredienser

Dessertpizza med ost og nektariner

1 Koldhævet pizzadej, se link under opskriften (ca. 750 g)
2 spsk Creme fraiche 38%
75 g Hvidskimmelost, eller anden blå/hvid skimmelost
1 Nektarin eller blomme i tynde skiver
100 g Friske brombær
Frisk rosmarin

Sådan gør du

Dessertpizza med ost og nektariner

  • Tryk og form 2 pizzabunde.
  • Fordel 1 spsk creme fraiche på hver pizzabund - ikke helt ud til kanten.
  • Skær osten i tynde skiver og læg den på creme fraicen.
  • Fordel nektarin, brombær og rosmarin på toppen.
  • Bag pizzaen 5-7 min. ved 350° - grill eller 8-12 min. ved 275° - varmluftsovn.

Pizzaen smager også godt med syltede eller friske valnødder på toppen - og har du en sød tand, smager det også herligt med et par dråber ahornsirup på ost og frugt.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9993 kJ / 2388 kcal

Næringsindhold pr. 100g

904 kJ / 216 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 11,2 % 6 g
Kulhydrat: 62,1 % 33 g
Fedt: 26,7 % 6,5 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/dessertpizza-med-ost-og-nektariner/