Pleskner

1 time
Pleskner

Pleskner er en dejlig klassisk småkage, som vi har givet lidt mere smag i form af limeskal og kardemomme. Pleskner er nemme at lave - dejen skal blot piskes sammen - og fordeles på bagepladen med god afstand i mellem. Hjemmelavede pleskner kan nydes hele året - og de smager herligt både med og uden limeskal og kardemomme. Prøv dig frem - måske også med at lægge 2 og 2 pleskner sammen om en creme eller lidt flødeskum?

Ingredienser

Pleskner

20 Kardemommekapsler - frøene herfra
100 g Flormelis (ca. 2 dl)
60 g Hvedemel (ca. 1 dl)
45 g Speltflager eller grovvalsede havregryn (ca. 1 dl)
2 spsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
3 Æggehvider (ca. 1 dl)
100 g Smør - smeltet

Sådan gør du

Pleskner

  • Knus kardemommefrøene - evt. i en morter.
  • Rør flormelis, hvedemel, speltflager, kardemomme og limeskal sammen i en skål.
  • Pisk først æggehvider og derefter det smeltede smør i.
  • Fordel dejen på plader med bagepapir: Læg ca. 1 spsk dej pr. kage (med god plads omkring) og smør dejen ud til en tynd kage (ca. 8 cm i diameter).
  • Bag kagerne øverst i ovnen i 7-9 min. ved 175° - traditionel ovn. Lad kagerne køle af på en bagerist.

Du kan bruge stødt kardemomme - ca. 2 tsk.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6475 kJ / 1548 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1587 kJ / 379 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,1 g
Protein: 5,2 % 4,9 g
Kulhydrat: 45,6 % 42,6 g
Fedt: 49,2 % 21,1 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/pleskner/