Risotto med svampe

Risotto med svampe

35 min
Svamperisotto er en super nem opskrift, der egner sig godt til en hverdagsaften. Vi har udeladt vin og droppet at tilsætte væden lidt efter lidt, som man ellers gør i en klassisk risotto. Du får stadig en lækker cremet risotto med svampe og slipper for at være over gryden hele tiden. Risotto er dejlig nem aftensmad og mon ikke den let glider ned hos både store og små. Risotto med svampe er én variant, men du kan også bruge opskriften med andre grøntsager, fx ærter og asparges eller peberfrugt og gulerødder.

Sådan gør du

Risotto
  • Lad ca. 10 g af smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Steg champignonerne ved kraftig varme i ca. 5 min. eller til de er gyldne. Tag champignonerne op.
  • Kom resten af smørret i gryden og smelt det ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. ½ min.
  • Tilsæt ris og svits i yderligere ca. ½ min.
  • Hæld bouillon i gryden og kog risene ved svag varme og under låg i ca. 15 min. eller til risene er møre.
  • Vend de stegte champignoner, ost, salt og peber i risottoen og smag til.
Persilledrys
  • Bland imens persille og revet ost.
  • Fordel den varme risotto på lune tallerkener og pynt med lidt persilledrys. Server risottoen med det samme med resten af persilledrysset og brød.

Du kan bruge risottoopskriften som en basisopskrift og blot skifte de stegte champignoner ud med andre grøntsager, fx en blanding af ærter og grønne asparges eller rød peberfrugt og gulerødder. I stedet for risottoris kan du bruge grødris.

Energiindhold for hele retten:

11643 kJ / 2783 kcal

Næringsindhold pr. 100g

538 kJ / 128 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 14,5 % 4,6 g
Kulhydrat: 55,8 % 17,7 g
Fedt: 29,7 % 4,3 g
Mere inspiration

Er du mere til den luksuriøse risotto med hvidvin og fløde, har du en fantastisk grundopskrift her.

Risotto
30 min
Risotto
(17)
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Risotto
30 g Smør
450 g Champignoner i halve og kvarte
2 Hakkede løg (ca. 150 g)
320 g Risottoris (ca. 4 dl)
8 dl Grøntsagsbouillon
100 g Revet cheddar- og maasdammerost
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Persilledrys
2 dl Hakket bredbladet persille
75 g Revet cheddar- og maasdammerost
Tilbehør
200 g Landbrød
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk