Salat med kikærter, kål, frugt og linser

2 timer 35 min
Arbejdstid: 35 min
Salat med kikærter, kål, frugt og linser

Den fyldige salat er en fin middagsret med brød til, men du kan også servere den som tilbehør til det meste kød.

Ingredienser

Dagen før

125 g Tørrede kikærter
75 g Tørrede sorte kikærter
50 g Tørrede belugalinser
½ dl Olivenolie
2 spsk Friskpresset citronsaft
1 Stort knust fed hvidløg
½ tsk Havsalt
Friskkværnet peber (efter temperament)
Røget paprika
1 Fintstrimlet savojkål
2 Pillede appelsiner i tern
2 Avocadoer i grove tern
50 g Fintsnittet rødløg
1 dl Tørrede tranebær
2 spsk Friskpresset citronsaft
2 spsk Olivenolie
200 g Hytteost
Lidt havsalt
Friskkværnet peber (efter temperament)
240 g Groft italiensk brød

Sådan gør du

Dagen før

  • Læg kikærterne i blød i rigeligt vand - i hver sin skål.
  • Kog kikærter og linser i letsaltet vand i hver sin gryde. Ca. 1 time for de sorte kikærter, ca. 45 min. for de brune kikærter og ca. 14 min. for linserne.
  • Vend de kogte sorte kikærter i en blanding af olivenolie, citronsaft, hvidløg, salt, friskkværnet peber og en knivspids røget paprika. Rist de kogte sorte kikærter midt i ovnen i ca. 15 min. ved 200° - traditionel ovn. Læg dem på fedtsugende papir, efter de er kommet ud af ovnen.
  • Læg kålen i en sigte og overhæld med ca. 1 liter kogende vand. Vend kål og de kogte lune belugalinser sammen i en skål. Vend så sammen med de kogte brune kikærter, appelsin, avocado, rødløg, tranebær, citronsaft og olivenolie.
  • Rør hytteost med salt og friskkværnet peber og kom det ovenpå salaten. Pynt af med de ristede sorte kikærter. Server med groft italiensk brød - bryd brødet ved bordet.

Du kan servere salaten som tilbehør, så er der til 6-8 personer.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12691 kJ / 3033 kcal

Næringsindhold pr. 100g

608 kJ / 145 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,5 g
Protein: 15,8 % 5,6 g
Kulhydrat: 42,9 % 15,4 g
Fedt: 41,3 % 6,8 g
Relateret video Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

https://www.arla.dk/opskrifter/salat-med-kikarter-kal-frugt-og-linser/