Seared tun med wasabidressing

30 min
Seared tun med wasabidressing

Saftig stegt tunbøf - Seared tun (tunbøfferne er stegt uden på, men rå indvendige = seared), en god lidt skarp dressing med wasabi, som er virkelig godt til tun - og dertil fyldig lun salat med bl.a. savojkål. En dejlig og enkel ret, hvor tun har hovedrollen og der ikke mangler noget for hverken gane eller øjne.

Ingredienser

Wasabidressing

2½ dl Yoghurt 10%
1½ tsk Wasabi
¼ tsk Groft salt

Perlespelt med grøntsager

240 g Perlespelt (ca. 3 dl)
3 dl Vand
¾ tsk Groft salt
10 g Smør
3 Porrer i ringe (ca. 300 g)
300 g Fintstrimlet savojkål
3 spsk Hakket persille
½ tsk Groft salt

Tunbøffer

3 spsk Hakket frisk dild
3 spsk Hakket persille
15 g Smør
4 Bøffer af tun (ca. 500 g)
½ tsk Groft salt

Sådan gør du

Wasabidressing

  • Rør yoghurt, wasabi og salt sammen.
  • Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min.
  • Smag til.

Perlespelt med grøntsager

  • Skyl perlespelten godt og kom den i en gryde med kogende vand tilsat salt.
  • Kog spelten ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min.
  • Tag gryden af varmen og lad spelten trække, stadig under låg, i ca. 12 min.
  • Lad smørret smelte i en stor gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits porrer og savojkål ved jævn varme i ca. 5 min.
  • Tilsæt de varme, kogte perler, persille og salt. Vend godt rundt og smag til.
  • Hæld spelt med grøntsager i et fad og hold det varmt.

Tunbøffer

  • Bland krydderurterne og kom halvdelen i et fad.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande.
  • Steg tunbøfferne ca. 1 min. på hver side (de er stegt uden på, men rå indvendige = seared).
  • Drys med salt, læg tunbøfferne på krydderurterne i fadet og drys resten over.
  • Server straks sammen med perlespelt med grøntsager og wasabidressing.

Du kan smage grøntsagerne til med sesamfrø og/eller frisk rød chili - hvis du er til lidt mere hot/asiatisk touch.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9652 kJ / 2307 kcal

Næringsindhold pr. 100g

494 kJ / 118 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 33,4 % 9,7 g
Kulhydrat: 37,6 % 10,9 g
Fedt: 29 % 3,9 g
Relateret video Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/seared-tun-pa-perlespelt-og-med-wasabidressing/