

Tunmousse
60+ min
Den kendte og elskede tunfiskemousse....men nu i en meget lettere version - så kan du selv vælge.
Ingredienser
Antal portioner
- 3 blade husblas
- 3 dåser tun i vand (a ca. 150 g)
-
3 dl Karolines Køkken® Græsk inspireret yoghurt 10%
- 1 tsk friskpresset citronsaft
- 1¼ tsk groft salt
- ¼ tsk friskkværnet peber
Pynt
- brøndkarse
- friskkværnet peber
Tilbehør
- 150 g grøn salat
- både af citron (usprøjtet)
- 150 g ristet flutes i skiver
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Hæld vandet fra tunen, kom den i en skål og findel med en gaffel. Vend yoghurt, citronsaft, salt og peber i tunen. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblassen med lidt af tunblandingen. Vend den afkølede husblas i resten af tunblandingen under omrøring. Smag til. Hæld tunmoussen i en stor skål (ca. 1 liter). Stil tunmoussen tildækket i køleskabet i mindst 5 timer.
Anret på tallerkener: den grønne salat, citronbåde og "æg" af tunmousse - form "æggene" med 2 spiseskeer dyppet i kogende vand. Pynt med brøndkarse og friskkværnet peber og server med lunt, ristet flute.
Tip
Tunmoussen kan tilberedes og stå tildækket i køleskabet til næste dag.
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 4900 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 9,4 g
- Protein: 33 %
- Kulhydrat: 41 %
- Fedt: 26 %
Tip
Tunmoussen kan tilberedes og stå tildækket i køleskabet til næste dag.