Tunfrikadeller

25 min
Tunfrikadeller

Tunfrikadeller rørt af tun på dåse. En anderledes og hurtig måde at få hjemmelavede fiskefrikadeller på. Server fx tunfrikadellerne på brød med remoulade eller med kogte kartofler og persillesauce. Fiskefrikadeller af tun er også et hit i madpakken, gerne sammen med friske gulerødder og andet gnavegrønt.

Ingredienser

2 dåser Tun i vand (ca. 185 g)
2 Æg
1 Groftrevet løg
2 Finthakkede fed hvidløg
3 spsk Græsk yoghurt
3 spsk Finvalsede havregryn
2 dl Hakket persille
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk Rapsolie
10 g Smør

Sådan gør du

  • Hæld vandet fra tunen. Kom den i en skål og rør det godt sammen med æg, løg, hvidløg, yoghurt, havregryn, persille, salt og peber til en sammenhængende fars.
  • Varm olien op på en pande og smelt smørret heri.
  • Form 10-12 tundeller med en ske og steg dem ved jævn varme i ca. 12 min. - vend dem forsigtigt af og til, så de bliver sprøde og gyldne hele vejen rundt.

Tunfiskefrikadellerne er gode som pålæg eller i madpakken.

Tunfarsen skal have en konsistens, der minder om frikadellefars. Tilsæt lidt ekstra havregryn, hvis du synes, den er lidt for våd.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

2925 kJ / 699 kcal

Næringsindhold pr. 100g

567 kJ / 135 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 37,3 % 12,4 g
Kulhydrat: 11,9 % 4 g
Fedt: 50,8 % 7,8 g
https://www.arla.dk/opskrifter/tunfrikadeller/