Søde kartoffelfritter i airfryer

25 min
Arbejdstid: 10 min
Søde kartoffelfritter i airfryer

Lækre og smagfulde søde kartoffelfritter i airfryer. Er du også vild med sweet potato fries? Så er denne opskrift lige noget for dig. En airfryer kan bruges til mange nemme retter - også til søde kartofler. I denne opskrift bruger vi en dejlig blanding af forskellige krydderier tilsat en smule majsstivelse, som er med til at gøre fritterne sprøde udenpå. Krydderiblandingen kan justeres med de krydderier, som du bedst kan lide.

NYHED! Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

2 Søde kartofler (ca. 500 g)
1 tsk Groft salt
1 tsk Hvidløgspulver
½ tsk Tørrede chiliflager
2 tsk Majsstivelse
2 spsk Smagsneutral olie

Sådan gør du

  • Skær kartoflerne i stave (ca. 1 x 1 cm i tykkelsen).
  • Bland salt, hvidløgspulver, tørrede chiliflager og majsstivelse godt sammen.
  • Kom kartoffelstavene i en skål og bland dem med olie og krydderiblandingen.
  • Kom de søde kartofler i en airfryer og bag dem i ca. 15 min. ved 200° - ryst kurven et par gange undervejs.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Krydderiblandingen kan justeres med de krydderier, som du bedst kan lide. Vi har brugt hvidløgspulver og chiliflager, men du kan også sagtens bruge tørret oregano, timian eller cayennepeber.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

3099 kJ / 741 kcal

Næringsindhold pr. 100g

483 kJ / 115 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 4,5 % 1,3 g
Fedt: 35,8 % 4,7 g
Kulhydrat: 59,7 % 16,9 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/sode-kartoffelfritter-i-airfryer/