Spaghetti carbonara a la Cheasy

30 min
Spaghetti carbonara a la Cheasy

Spaghetti carbonara er virkelig lækker, men kan også være en fed sag. Her er en spaghetti carbonara med grøntsagsspaghetti, kalkunbacon og en lidt magrere sauce - til dig, der gerne vil spise let.

Ingredienser

Spaghetti og grøntsager

3 liter Vand
1 spsk Groft salt
300 g Tørret fuldkornsspaghetti
1 Grøn squash (ca. 250 g)
2 Skrællede store gulerødder (ca. 250 g)
2 Gule peberfrugter (ca. 300 g)

Bacon

125 g Kalkunbacon i tynde skiver
2 tsk Olivenolie

Sauce

250 g Hytteost
2 Æg
1 tsk Groft salt
50 g Fintrevet parmigiano reggiano

Pynt

Friskkværnet peber

Sådan gør du

Spaghetti og grøntsager

  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor, tykbundet gryde. Kog spaghettien ved jævn varme i 10-12 min. til den er mør uden at være blød.
  • Lav imens tynde strimler af squash og gulerødder, brug fx et juliennejern eller en grøntsagsstrimler. Skær peberfrugterne i meget tynde, lange strimler.
  • Kom squash-, gulerods- og peberfrugtstrimler i det kogende vand i ca. 30 sek. og lad spaghetti og grøntsager dryppe af i et dørslag.

Bacon

  • Klip imens kalkunbaconen i små strimler.
  • Lad olien blive varm i en pande og steg baconen først 2 min. ved kraftig varme og derefter ca. 5 min. ved jævn varme, til den er gylden - rør i baconen af og til.

Sauce

  • Kør hytteosten i en hurtighakker i ca. 1 min. til den er glat. Tilsæt æg og salt og kør i yderligere ca. 10 sek. Vend hytteostblandingen med med pamesanost og bacon (gem lidt bacon til pynt).
  • Kom den afdryppede spaghetti og grøntsager i den store gryde sammen med parmesanblandingen.
  • Varm hurtigt igennem under omrøring, til parmesanblandingen lige tykner - det går meget hurtigt, så den skal hurtigt af varmen, hvis du vil undgå, at æggene gryner.
  • Anret spaghetti carbonara i 4 varme dybe tallerkener. Drys med bacon og masser af friskkværnet peber.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8018 kJ / 1916 kcal

Næringsindhold pr. 100g

392 kJ / 94 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 27 % 6,2 g
Kulhydrat: 49,1 % 11,3 g
Fedt: 23,9 % 2,5 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/spaghetti-carbonara-a-la-cheasy/