Pasta med blåskimmelsauce

30 min
Pasta med blåskimmelsauce

Anderledes cremet pastaret med blåskimmelost. Mandler og grøntsager giver farve, bid og smag.

NYHED! Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

75 g Smuttede mandler
500 g Frisk pasta, fx fettuccine
3 liter Vand
1 spsk Groft salt
4 Gulerødder i tynde strimler (ca. 300 g)
3 Porrer i tynde strimler (ca. 300 g)
150 g Blåskimmelost
1 dl Hakket bredbladet persille

Sådan gør du

Pasta med blåskimmelsauce

  • Læg mandlerne i en kold pande og rist dem ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Rist derefter mandlerne ved jævn varme til de er gyldne. Hak mandlerne groft.
  • Kom pasta og porre i kogende vand tilsat salt og kog i ca. 2 min. Pastaen skal være mør men ikke blød.
  • Tilsæt gulerødderne, tag 1 dl kogevand fra og lad pasta og grøntsager dryppe af i et dørslag.
  • Kom pasta og grøntsager tilbage i gryden sammen med ost i mindre stykker, persille og den ene dl kogevand.
  • Vend godt rundt i retten, hæld den i en stor varm skål og drys med ristede mandler. Server straks.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7864 kJ / 1880 kcal

Næringsindhold pr. 100g

389 kJ / 93 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 15,2 % 3,5 g
Fedt: 52,8 % 5,5 g
Kulhydrat: 32 % 7,3 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/spaghetti-med-blaskimmelsauce/