Perlebyggrød med pærer og dadler

1 time
Perlebyggrød med pærer og dadler

En lækker opskrift på grød med perlebyg. Har du en rest grød tilovers, kan du bruge den til klatkager eller i en gærdej.

Ingredienser

2 dl Vand
250 g Perlebyg - polerede bygkerner (ca. 3¼ dl)
1 liter Mælk
3 Skrællede pærer i tern
50 g Udstenede dadler i strimler
¾ tsk Groft salt
2 dl Creme fraiche
1 tsk Majsstivelse, fx maizena

Ferskenpuré

4 Halve ferskner fra dåse
1 spsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Sukker

Pynt

Fintrevet citronskal (usprøjtet)
Citronmelisseblade

Sådan gør du

  • Bring vand og perlebyg i kog i en tykbundet gryde og kog blandingen under omrøring i ca. ½ min. Tilsæt mælk og bring atter blandingen i kog. Lad grøden koge ved svag varme og under låg i ca. 40 min. Rør af og til. Tag låget af gryden og tilsæt pærer, dadler og salt. Kog grøden ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Bland fraiche og majsstivelse og rør blandingen i grøden. Varm grøden igennem og smag til.

Ferskenpuré

  • Blend ferskner, citronsaft og sukker og server til den varme perlebyggrød.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9065 kJ / 2167 kcal

Næringsindhold pr. 100g

372 kJ / 89 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 12,8 % 2,8 g
Kulhydrat: 69,8 % 15,3 g
Fedt: 17,4 % 1,8 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/perlebyggrod-med-parer-og-dadler/