Pasta med grillet ost og tomatsalat

Pasta med grillet ost og tomatsalat

45 min
Pasta med grillet ost og tomatsalat er er dejlig let ret, som passer godt i grillsæsonen. Grillosten har den egenskab at den ikke smelter, selvom den bliver varm, så den bevarer sin facon. Det gør den velegnet til at skære i skiver og grille. Server pasta med grillet ost og tomatsalat på en dejlig sommeraften, om foråret eller i sensommeren, når det bugner med solmodne tomater. Pasta med grillet ost og tomatsalat kan komme på menuen en af de dage, hvor I vil spise uden kød, men ikke give køb på masser af smag.
https://www.arla.dk/opskrifter/pasta-med-grillet-ost-og-tomatsalat/

Sådan gør du

Pasta
  • Bring vand tilsat salt i kog i en stor gryde.
  • Kog pastaen i 10-11 min., til den er mør uden at være blød.
Grillet ost
  • Lad en grill eller grillpande blive godt varm.
  • Dup osten tør og pensl den med olie.
  • Grill osten 2-3 min. på hver side.
Tomatsalat
  • Lad olien blive varm i en pande.
  • Kom tomater, rødløg, asparges, hvidløg og balsamico i panden og steg ved jævn varme i ca. 1 min.
Ved serveringen
  • Hæld pastaen til afdrypning i en sigte og kom den tilbage i gryden sammen med basilikum (gem lidt til pynt) og grøntsager. Vend godt sammen og fordel det i et fad. Skær osten i tynde skiver og læg den på pastaen. Dryp osten med balsamico og olie, drys med salt og peber og server straks.

Vil du have mere stegeskorpe på osten, kan du skære den i skiver, inden du griller. Pensl skiverne med olie og grill ca. 1 min. på hver side.

Energiindhold for hele retten:

13163 kJ / 3146 kcal

Næringsindhold pr. 100g

682 kJ / 163 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 18,6 % 7,5 g
Kulhydrat: 42,6 % 17,1 g
Fedt: 38,8 % 7,2 g
Mere inspiration

Her er en opskrift mere med mere grillet ost og grøntsager. Velbekomme!

Relateret video
Karolines Køkken® Grillost

Lad en grill eller grillpande blive godt varm. Pensl osten med olie og grill den 1½-2 min. på hver side ved kraftig varme. Og vupti! Så er den klar til servering.

Ingredienser

Pasta
3 liter Vand
3 tsk Groft salt
400 g Tørret pasta, fx spaghetti
Grillet ost
1 pakke Grillost
1 tsk Olie
Tomatsalat
1 tsk Olivenolie
5 Tomater i grove tern (ca. 200 g)
2 Rødløg i tynde både (ca. 150 g)
250 g Grønne asparges i skrå skiver
2 Store finthakkede fed hvidløg
1 spsk Mørk balsamicoeddike
Pynt
1 dl Grofthakkede basilikumblade
1 spsk Mørk balsamicoeddike
1 spsk Olivenolie
1 tsk Flagesalt og groftkværnet peber