Blomkålssuppe

Blomkålssuppe

30 min
Virkelig hurtig og nem blomkålssuppe! Med blomkålen klar, tager det blot 15 min at lave suppen færdig. Der bruges ganske få ingredienser til denne gammeldags blomkålssuppe - det enkle er ofte det bedste. Server en skøn cremet blomkålssuppe med fløde til forret eller hovedret - og meget gerne med et godt brød til.

Sådan gør du

Blomkålssuppe
  • Kom blomkål og bouillon i en gryde og bring blandingen i kog.
  • Kog den ved jævn varme og under låg i ca. 10 min. - eller til blomkålen er godt mør.
  • Blend suppen glat og tilsæt fløde og salt. Smag til.
  • Bring atter suppen i kog og lad den koge ved jævn varme i ca. 1 min.
  • Fordel suppen i 4 skåle. Pynt med persille, olie, salt og peber.
  • Server straks med brød til.

Blomkålsuppe smager godt med fyld af fx varmrøget laks, rejer eller stegte svampe og eller ristede mandler.

Du kan udskifte alt - eller noget af blomkålen med romanesco og/eller broccoli.

Energiindhold for hele retten:

6144 kJ / 1468 kcal

Næringsindhold pr. 100g

304 kJ / 73 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 11,7 % 2,1 g
Kulhydrat: 41,4 % 7,4 g
Fedt: 46,9 % 3,9 g
Mere inspiration

Har du lyst til lidt knas i din suppe, kan du nemt lave brødcroutoner

Croutoner
15 min
Croutoner
(2)

Ingredienser

Blomkålssuppe
1 Renset blomkål i små buketter (ca. 800 g)
8 dl Grøntsagsbouillon
1½ dl Piskefløde
1 tsk Groft salt
Pynt
Bredbladet persille
Olivenolie
Flagesalt
Friskkværnet peber
Tilbehør
Groft landbrød
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk