Sursød nudelsalat og sprøde tigerrejer

30 min
Sursød nudelsalat og sprøde tigerrejer

Et godt alternativ til china-boxen....du kan selv nemt trylle en velsmagende nudelret frem med gulerødder og peberfrugter. Tigerrejerne vendes i rasp og revet ost og bliver sprøde i ovnen.

Ingredienser

250 g Tørrede fuldkornsnudler
2 liter Vand
1 dl Ufarvet lagereddike
85 g Sukker (ca. 1 dl)
1½ tsk Groft salt
6 Gulerødder i tynde stave (ca. 300 g)
2 Røde peberfrugter i tynde strimler (ca. 250 g)
1 Grøn peberfrugt i tynde strimler (ca. 125 g)

Sprøde tigerrejer

1 Æg
4 spsk Rasp
100 g Revet cheddar- og maasdammerost
1 tsk Tandoorikrydderi
½ tsk Groft salt
225 g Pillede rå tigerrejer

Tilbehør

Ketjap manis
Sød chilisauce

Sådan gør du

Stegetid:

Ca. 10 min. ved 225° - traditionel ovn.

Nudelsalat

  • Kom nudlerne i en stor gryde med kogende vand. Efter 3-4 min. under omrøring, er nudlerne "løst op" og møre uden at være bløde.
  • Tag ½ dl kogevand fra og lad nudlerne dryppe af i et dørslag.
  • Bland eddike, den ½ dl kogevand, sukker, salt og grøntsager i gryden og vend nudlerne i.
  • Stil nudelsalaten tildækket på køkkenbordet i mindst 15 min. Smag til.

Sprøde tigerrejer

  • Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, ost, tandoorikrydderi og salt i en anden tallerken.
  • Vend rejerne først i æg og derefter i osteblanding - drys og tryk blandingen på.
  • Læg de panerede rejer på en plade med bagepapir.
  • Fordel overskydende osteblanding på rejerne og steg dem øverst i ovnen, til de er gyldne og sprøde.

Tip

  • Hvis du lader nudelsalaten blive helt kold, kan du tilsætte ½ dl kogevand ekstra, så salaten ikke bliver tør.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9242 kJ / 2209 kcal

Næringsindhold pr. 100g

493 kJ / 118 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 20 % 5,8 g
Kulhydrat: 62,1 % 18 g
Fedt: 17,9 % 2,4 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/sursod-nudelsalat-og-sprode-tigerrejer/