

Tacoskaller med fyld - af en rest spaghetti og kødsauce
30 min
Hvis du har en rest kødsovs fra i går, så kan du gøre den spicy og bruge det i tacoskaller. Nemt og ikke det samme to dage i træk!
Ingredienser
Antal portioner
- en rest kogt spaghetti (ca. 200 g)
- en rest kødsauce (ca. 200 g)
- 1 dåse bønner i chilisauce (ca. 400 g)
- 1 avocado (ca. 200 g)
- 1 spsk friskpresset limesaft
- 8 tacoskaller (ca. 100 g)
-
200 g Karolines Køkken® Hytteost 4%
- 1 dl stærk salsa - krydret tomatsauce
- ¾ liter fintstrimlet icebergsalat
- 200 g cocktailtomater i kvarte
- 200 g majskerner
- ½ agurk i stave (ca. 150 g)
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Klip spaghettien i små stykker. Kom spaghetti, kødsauce og chilibønner i en gryde. Bring bønnesaucen i kog under omrøring. Smag evt. til med salt og peber.
Flæk avocadoen og fjern sten og skal. Skær avocadokødet i skiver og vend dem forsigtigt i limesaft. Lun tacoskallerne efter anvisningen på emballagen.
Anret imens hytteost, salsa, avocadoskiver og de øvrige grøntsager i skåle hver for sig. Server tilbehøret til tacoskallerne sammen med den lune bønnesauce.
Sådan skærer du en avocado
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 8740 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 21,8 g
- Protein: 18 %
- Kulhydrat: 52 %
- Fedt: 30 %