Panna cotta

Panna cotta

60+ min
Panna cotta er enkel flødedessert af italiensk oprindelse. Panna cotta kan sagtens serveres som den er - simpel, blød og vaniljesød. Men panna cotta smager også skønt serveret med en syrlig frugtcoulis lavet på frosne bør - eller friske bær om sommeren. Panna cotta betyder 'kogt fløde' på italiensk, og det er en meget simpel dessert baseret på fløde kogt med sukker og vanilje. Panna cotta er en nem dessert til gæster, for den kan laves dagen før, hældes på små glas og stilles i køleskabet indtil lige før servering.
https://www.arla.dk/opskrifter/panna-cotta/

Sådan gør du

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  • Kom fløde, sukker, vaniljekorn og -stang i en lille tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring - Tag gryden af varmen.
  • Træk husblassen op af vandet og kom den i den varme flødeblanding - Rør til husblassen er opløst.
  • Fordel panna cottaen i 4 glas (a ca. 2 dl) og stil dem tildækkede i køleskabet i mindst 4 timer.
  • Kom imens bær og sukker i en gryde, og lad det koge ved svag varme i ca. 2 min. til sukkeret er opløst.
  • Lad bærrene køle af.
  • Fordel bærcoulis over glassene med panna cotta og pynt med citronmelisse.

Server panna cotta med et espressolåg - i stedet for coulis. Den stærke kaffe smager fantastisk til den vaniljesøde panna cotta. Server espresso'en i en lille kande ved siden af panna cottaen, så kan dine gæster selv hælde espresso'en over panna cottaen og dermed selv dosere mængden af kaffe.

Hvis opskriften indgår som en del af en større menu, kan den fordeles i 6 glas.

Energiindhold for hele retten:

9601 kJ / 2295 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1292 kJ / 309 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 2,6 % 1,9 g
Kulhydrat: 27,8 % 21,1 g
Fedt: 69,6 % 24,3 g
Mere inspiration

Denne variation af panna cotta erogså virkelig skøn.

Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Panna cotta
2 blade Husblas
1 Vaniljestang
½ liter Piskefløde
1 dl Sukker
Bærcoulis
100 g Frosne bær eller jordbær
50 g Sukker
Pynt
Citronmelisse