Gluten- og laktosefri

Gluten- og laktosefri cheesecake med lime

12 personer

Ingredienser

Mandelbund med dadler 

  • 12 stk. medjool dadler uden sten 
  • 180 g hele  blancherede mandler

Ostecremen 

  • 3 blade husblas 
  • 400 g cashewnødder 
  • 300g laktosefri friskost
  • 125 g kokosolie, smeltet 
  • 75 g mandelsmør - lavet på ristede mandler 
  • 180 g rismaltsirup  
  • tsk. vaniljeekstrakt 
  • 1 tsk. stødt kanel 
  • Saft og fintrevet skal af én lime 

Ved servering 

  • 100 g ristede mandler med hinde, hakket groft 
  • 85 g friske blåbær
laktosefri cheesecake

Sådan gør du:

Mandelbund med dadler 

  1. Rist mandlerne i ovnen ved 150°C i ca. 20 min indtil mandlerne er gyldne
  2. Lad mandlerne køle helt ned
  3. Skær dadlerne i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor sammen med de nedkølede mandler 
  4. Bland dadlerne og mandlerne godt sammen indtil der opstår en homogen masse og mandlerne er fint og jævnt hakkede 
  5. Beklæd bunden af en 20 - 22 cm springform med et stykke bagepapir så bunden er nøjagtigt dækket
  6. Tryk dadelmassen jævnt og helt ud til kanten i formen
  7. Stil bunden på køl og tilbered imens ostecremen

Ostecremen

  1. Læg husblassen i en skål med koldt vand og lad den blive hel blød 
  2. Kom cashewnødderne i en blender sammen med flødeosten, kokosolie, mandelsmør, rismaltsirup, vaniljeekstrakt og kanel
  3. Blend ingredienserne sammen indtil du har en lækker og fløjlsblød masse
  4. Lun saften og skal af lime i en lille kasserolle og opløs de 3 blade husblas heri
  5. Hæld et par spiseskefulde ostecreme i kasserollen og rør det helt glat 
  6. Hæld hele indholdet i kasserollen tilbage i blenderen og blend ostecremen godt sammen
  7. Tag springformen ud fra køl og hæld ostecremen i springformen
  8. Stil kagen på køl i ca 4 timer indtil den er helt fast

Ved servering 

  1. Fjern kagen fra springformen og stil den på er passende fad
  2. Pynt kagen med mandlerne og friske blåbær