Snobrød til Sankt Hans

Pift de traditionelle snobrød til Sankt Hans aften op med et strejf Kærgården med italienske urter.

Ingredienser

25 g smør

¼ liter mælk

25 g gær

2 tsk sukker

¾ tsk groft salt

400 g hvedemel (ca. 6¾ dl)

Kærgården® med italienske urter til at smøre på dejen

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.

Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 6 stykker og tril hvert stykke ca. 40 cm langt.

Smør Kærgården med italienske urter på dejen inden du ruller den omkring pinden for at give den et smagfuldt twist.

Bag snobrødene over bålets gløder i ca. 10 min. eller til brødene er gennembagte og gyldne. Spis snobrødene varme.