Snobrødsdejen kan laves dagen i forvejen blot du reducerer mængden af gær til ca. 7 gram. Du kan bruge alle slags syrnede mejeriprodukter, det er mælkesyrebakterierne der er godt for dejen.
Salte snobrød:
1. Pizzasnobrød. Kom 100 g ostetern og ½ spsk oregano i dejen og sno bacon eller tørret skinke rundt om. Dyp i ketchup eller tomatpesto.
2. Farvet snobrød. Tilsæt gurkemeje, så bliver snobrødet gult eller skift mælken ud med spinat eller rødbedesaft, så får du de smukkeste farvede snobrød. De kan mixes, så du kan lave en twister.
3. Pizzasnobrød. Tilsæt 100 g skinketern og ½ spsk oreganob til dejen. Bag snobrødet. Når brødet trækkes af pinden fyldes hullet med ost, så osten smelter. Dyp i en cremefraiche dressing med ketchup.
4. Krasser. Tilsæt 100 g texmex ost i dejen og fyld hullet med tacosauce.
5. Pesto snobrød. Rul dejen ud med en kagerulle, så du får en diameter på ca. 25 x 10 cm. Smør 2 spsk valgfri pesto på midten. Luk dejen sammen og rul den til en lang pølse. Vikl dejen rundt om pinden.
6. Snobrød med kryddersmør. Rul dejen ud med en kagerulle til ca. 25 x 10 cm. Smør 25 g valgfrit kryddersmør langs midten. Luk dejen sammen og vikl den rundt om pinden.
Søde snobrød ( hvis du vil have et rigtigt "dessertsnobrød", så udskift fuldkornsmelet med hvedemel og kom 2 spsk sukker i dejen):
7. Hvid chokoladesnobrød. Tilsæt 100 g grofthakket hvid chokolade og 1 tsk vanilje til din snobrødsdej. Bag det over bål og fyld efterfølgende hullet med hindbærmarmelade.
8. Chokoladesnobrød. Kom 1.5 tsk stødt kardemomme i dejen. Fyld det varme bagte snobrød op med chokoladestykker og evt. mini skumfiduser.
9. Snobrødsæblekage. Kom 75 g små æblestykker, 1 tsk stødt kanel og 2 spsk sukker i dejen. Bag brødet og dyp det i cremefraiche.
10. Kanelsnegle snobrød. Rul dejen ud med en kagerulle, til ca. 25 x 10 cm. Smør i midten af dejen en blanding af smør, sukker og kanel. Luk dejen sammen og vikl det rundt om pinden. Bag brødet og pynt med glasur.
6618 kJ / 1582 kcal
970 kJ / 232 kcal
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 3,4 g |
Protein: | 11,9 % | 6,8 g |
Kulhydrat: | 70,3 % | 40,1 g |
Fedt: | 17,8 % | 4,7 g |
Du kan dyppe snobrød i meget andet end ketchup og marmelade - prøv fx denne skønne pesto.