Iced Vanilla Latte

En Iced Vanilla Latte er den perfekte kombination af kold, frisk mælk, espresso og en sød smag af vanilje. Den cremede drik er både forfriskende og lækker, hvilket gør den ideel til varme dage eller som en kølig pause midt på dagen.

Ingredienser

Til 1 glas: 

  • Espresso-shot
  • 1 spsk. vaniljesirup
  • 150 ml sødmælk
  • Isterninger 

Vaniljesirup (til flere glas)

  • 3 dl vand
  • 300 g sukker
  • 2 spsk. glukosesirup
  • 1 stk. vaniljestang

Fremgangsmåde

Herunder finder du både opskriften på vaniljesirup og opskriften på Iced Vanilla Latte.

Vaniljesirup

  1. Skrab vaniljekorn ud af vaniljestangen og bland med 3 spsk. af sukkeret.
  2. Kom alle ingredienser i en gryde. Lad det simre ved middelvarme til sukkeret er opløst og det er begyndt at tykne en smule - cirka 10 minutter.
  3. Dyp en teske i og lad det køle af. På denne måde kan du teste, om din sirup er den ønskede konsistens.

Iced Vanilla Latte

  1. Bryg et espressoshot
  2. Tilsæt 1 spsk. vaniljesirup og rør godt rundt
  3. Skum mælken op med en mælkeskummer i en beholder/et glas
  4. Fyld isterninger i et glas og hæld mælken med skum i glasset
  5. Hæld kaffeblandingen oveni
  6. Pynt med ekstra sirup
Lav en lækker Vanilla Iced Latte uden espressomaskine

Lav en lækker Vanilla Iced Latte uden espressomaskine

Ingen espressomaskine? Intet problem! Du kan sagtens lave en lækker kaffeoplevelse derhjemme ved at brygge en stærk kop filterkaffe eller stempelkaffe. Den rige smag fra den kraftige kaffe fungerer perfekt som base til din Iced Vailla Latte og giver en skøn, fyldig smag, der kan nydes både varm eller kold.