Æbletrifli

2 timer 30 min
Arbejdstid: 1 time
Æbletrifli

Æbletrifli i en variant med sprød rugbrødscrumble og blød vaniljecreme. En klassisk dansk trifli er en lagdelt dessert bygget op af frisk frugt, -kompot eller -mos, et sprødt lag og creme eller flødeskum. Trifli er en nem dessert som kan forberedes i god tid, da alle elementerne skal køle af i denne opskrift: mos, crumble og creme. Triflien kan lægges sammen et par timer i forvejen eller lige inden servering. Server æbletriflien i små serveringsglas eller lav én stor æbletrifli.

Ingredienser

Æblemos

750 g Syrlige, røde æbler i tern, fx Elstar
2 spsk Sukker
1 spsk Vand

Rugbrødscrumble

50 g Smør
200 g Revet rugbrød
2 spsk Sukker

Vaniljecreme

1 Æggeblomme (ca. 1 spsk)
1½ spsk Sukker
½ Vaniljestang
½ spsk Majsstivelse fx maizena
1¼ dl Mælk
1¼ dl Piskefløde

Sådan gør du

Æblemos

  • Kom æbler, sukker og vand i en gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 20 min. eller til æblerne er møre - rør af og til, så mosen bliver jævn.
  • Lad mosen køle af i køleskabet.

Rugbrødscrumble

  • Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Rist halvdelen af rugbrødet med 1 spsk sukker i 4-5 min. ved kraftig varme og under omrøring. Rist evt. yderligere 2-3 min. ved jævn varme.
  • Gentag med resten af ingredienserne og lad rugbrødsraspen køle af på en rist med bagepapir.

Vaniljecreme

  • Rør æggeblommer, sukker, vanilje og maizena sammen i en gryde. Kom mælken i.
  • Varm blandingen op ved jævn varme og under let piskning. Kog cremen, stadig under piskning, i 2-3 min.
  • Hæld cremen i en skål og dæk den med film helt nede ved cremen, så den ikke danner skind. Lad cremen køle af og rør den herefter igennem.
  • Pisk fløden til et let skum og vend ⅔ i den kolde creme.

Sådan samler du æbletriflien

  • Læg æblemos, crumble og vaniljecreme lagvis i glas (á ca. 2½ dl). Top med resten af den letpiskede flødeskum.

Du kan også lave den klassiske sprøde ristede rasp til æbletriflien. Du skal bruge 75 g smør, 150 g rasp og 85 g sukker. Smelt smørret og tilsæt rasp og sukker. Rist blandingen ved jævn varme - til det er gyldent og sprødt. Lad det køle af.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8171 kJ / 1953 kcal

Næringsindhold pr. 100g

604 kJ / 144 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 4,5 % 1,6 g
Kulhydrat: 52,2 % 18,6 g
Fedt: 43,3 % 7,1 g
Relateret video Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/abletrifli/