Andepaté med appelsinsalat

Bedømmelse

(4 vurderinger)

60+ min

Kan serveres som en lækker hovedret, en fyldig forret eller som en del af søndagsfrokosten

Ingredienser

Antal portioner

Andepaté

  • 2 andebryster (a ca. 300 g)
  • 400 g magert kalvekød i tern
  • 1 tsk tørrede rosa peberkorn
  • 100 g fersk spæk i mindre stykker
  • 1 æg
  • 1 spsk hvedemel
  • 1½ dl Karolines Køkken® Piskefløde 38% Piskefløde 38%
  • ½ dl friskpresset appelsinsaft
  • 1 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • ½ dl cognac
  • 1½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Dressing til appelsinsalat

Kartoffelkage

  • 800 g skrællede melede kartofler
  • 50 g smør - smeltet
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Appelsinsalat

  • 2 stilke bladselleri (ca. 75 g)
  • 12 blade julesalat
  • 375 g appelsinfileter af 3 store appelsiner
  • 12 valnøddekerner

Sådan gør du

Sådan gør du

Andepaté

Tag skindene af andebryststykkerne. Fjern rester af fjer (gem skindene). Skær det ene bryststykke i 3 strimler på den lange led. Skær det andet i mindre stykker. Fjern eventuelle sener fra kalvekødet og skær også det i mindre stykker.

Knus de rosa peberkorn, fx i en morter. Kom dem i en foodprocessor eller hurtighakker sammen med spæk og de øvrige ingredienser. Hak ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. eller til spækket er findelt. Tilsæt kalvekød og andekød i mindre stykker. Hak i yderligere ca. 30 sek. Læg, i en smurt patéform (ca. 1½ liter), et andebrystskind - med ydersiden nedad. Fordel halvdelen af farsen i formen. Læg herpå de 3 strimler andebryst og dæk med resten af farsen. Læg det andet skind over farsen - med ydersiden opad. Bank formen let mod bordpladen. Dæk formen med et låg eller alufolie og bag patéen nederst i ovnen i ca. 1 time. Fjern låget og bag patéen færdig. Lad patéen køle lidt af, læg et let pres på og stil den i køleskabet til næste dag. Fjern ved serveringen fedt og sky og skær patéen i skiver.

Dressing til appelsinsalat

Vend cremefraiche og piskefløde sammen. Tilsæt cognac, appelsinskal og salt. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag den til.

Kartoffelkage

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Hæld lidt smør i en pande (ca. 21 cm i diameter). Læg et lag kartoffelskiver taglagt i panden. Drys med lidt salt og peber og dryp lidt smør over. Fortsæt til både kartofler, smør, salt og peber er fordelt (ca. 3 lag). Læg låg på panden og steg ca. ½ time ved svag varme. Løsn af og til kartoffelkagen fra bunden. Vend ved serveringen kartoffelkagen over på et fad med den stegte side op.

Appelsinsalat

Skær bladsellerien i tynde strimler med en kartoffelskræller. Læg julesalaten på et stort, fladt fad sammen med strimler af bladselleri (gem lidt til pynt). Fordel appelsinfileterne på salatbladene. Hæld lidt dressing over og pynt med valnødder og bladselleri. Server resten af dressingen i en skål ved siden af.

Bagetid

Ca. 1½ time ved 175° - traditionel ovn.

Frysetip

Andepatéen kan fryses efter bagning.

Tips

Server andepatéen som forret (12 pers.) med appelsinsalat og flutes.
Læg bladselleristrimlerne i meget koldt vand så de krøller.
Du kan bruge Karolines Køkken® Flødefraiche 30% i stedet for fløde og cremefraiche i dressingen.

Sådan skærer du appelsinfileter

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 26270 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 22,4 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 14 %
  • Fedt: 73 %

Hvor finder jeg et Arla produkt?

Tilbage

Nu kan du nemt finde ud af, hvilke butikker der har Arlas produkter nær dig

Hvis du leder efter et specifikt produkt nær dig, kan du nu bruge vores nye "Find butik" service. Denne service hjælper dig til at finde ud af, hvilke butikker tæt på dig, der har netop det Arla produkt du leder efter.

Find produkt

Find produkt

Tilbage

Nu kan du nemt finde ud af, hvilket udvalg af Arla produkter en specifik butik har

Hvis du er i tvivl om hvilke Arla produkter din nærmeste butik fører, kan du med denne service få hjælp til at ikke at køre forgæves

Find forhandler

Find forhandler

Kilde: