Citrontykmælk med nøddedrys

45 min
Citrontykmælk med nøddedrys

Spændende ny smag til tykmælken med lækkert nøddeknas.

Ingredienser

Citronsirup

1 dl Friskpresset citronsaft
85 g Sukker (ca. 1 dl)
6 dl Tykmælk

Nøddedrys

25 g Hasselnøddekerner
25 g Mandler
3 spsk Sukker

Sådan gør du

Citronsirup

  • Lad citronsaft og sukker koge ved kraftig varme og uden låg i en lille tykbundet gryde i ca. 8 min. - eller til der er ca. 1 dl tilbage. Stil siruppen på køl i ca. ½ time. Vend citronsiruppen i tykmælken og hæld den i 4 mindre skåle. Stil dem tildækkede i køleskabet i mindst ½ time - eller til de er helt kolde.

Nøddedrys

  • Rist mandler og nødder i en tør pande først ca. 3 min. ved kraftig varme og derefter ca. 3 min. ved jævn varme - vend i dem undervejs. Lad dem køle let af og hak dem groft. Lad imens sukkeret smelte i panden ved jævn varme i ca. 6 min. eller til det begynder at gyldne. Tilsæt de hakkede mandler og nødder og vend dem godt i det smeltede og brune sukker. Hæld nøddedrysset ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af. Hak det groft.
  • Server den kolde citrontykmælk med det knuste nøddedrys.

Tip

  • Nøddedrysset holder sig sprødt i op til en uge - i en lukket emballage.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

4976 kJ / 1189 kcal

Næringsindhold pr. 100g

571 kJ / 137 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 10,4 % 3,5 g
Kulhydrat: 54,5 % 18,3 g
Fedt: 35,1 % 5,4 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/citrontykmalk-med-noddedrys/