Rødbedesalat

20 min
•
Rødbedesalat

En frisk og farverig salat til jul med masser af smag. Til denne opskrift kan du bruge kogte eller bagte rødbeder eller blandede rodfrugter. Vores rødbedesalat indeholder grønkål, sprøde æbler og løg – og toppes med smuldret salatost og knasende nødder. Rødbedesalaten kan nydes i sig selv eller spises som tilbehør til and, flæskesteg og frikadeller.

Tilføj alle ingredienser til REMA 1000 og Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

4 Bagte eller kogte rødbeder i tern (ca. 350 g)
2 Små æbler i både
1 Løg i tynde både
2 spsk Olivenolie
2 spsk Mørk balsamicoeddike
½ spsk Sød fransk sennep
½ spsk Honning
Friskkværnet peber
100 g Hakket grønkål
½ tsk Groft salt
100 g Salatost i tern
50 g Ristede hasselnødder

Sådan gør du

  • Kom rødbeder, æble, løg, olie, balsamico, sennep, honning og peber i en skål og vend godt sammen.
  • Kram grønkålen med salt (det får den til at falde lidt sammen).
  • Mos salatosten med en gaffel og hak nødderne groft.
  • Bland rødbedesalat, grønkål og salatost - og drys med nødder.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

486 kJ / 116 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 2,4 g
Protein: 3,2 g
Fedt: 7,3 g
Kulhydrat: 9,5 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/rodbedesalat1/