Drømmekage fra Brovst

45 min
Fryseegnet
Drømmekage fra Brovst

Drømmekagen fra Brovst er en kage, alle kender – og med god grund. Den luftige bund og det søde, snaskede og karameliserede kokosfyld gør den helt uimodståelig. Her får du vores bedste opskrift, der giver et saftigt og lækkert resultat – hver gang. En bradepandekage, der er dejlig nem og lækker - og helt oplagt at have med på tur.

Ingredienser

4 Æg
300 g Sukker (ca. 3½ dl)
2 dl Mælk
75 g Smør
275 g Hvedemel (ca. 4½ dl)
3 tsk Bagepulver
1 tsk Vaniljesukker

Topping

175 g Smør
175 g Kokosmel (ca. 5 dl)
250 g Brun farin (ca. 4 dl)
1 dl Mælk

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
  • Varm imens mælk og smør (lillefingervarmt).
  • Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt, drysset gennem en sigte, i dejen skiftevis med mælkeblandingen.
  • Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca. 5 x 22 x 30 cm) og bag kagen midt i ovnen i 20-25 min. ved 200° - traditionel ovn. Tjek om kage er færdig, den må dog gerne være en anelse underbagt, når den tages ud af ovnen.
  • Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring.
  • Tag kagen ud (den skal være næsten færdigbagt) og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen i 5-10 min. ved 225° - traditionel ovn.

Hvis du har rester, kan du sagtens bruge disse til romkugler.

Kagen kan sagtens fryses - lad den tø op på køkkenbordet.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

27407 kJ / 6550 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1546 kJ / 369 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 4,4 % 4 g
Kulhydrat: 48,7 % 44,2 g
Fedt: 46,9 % 19,6 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/drommekage-fra-brovst/