Fyldte madbrød med skinke
45 min

Fyldte madbrød med skinke

Frys piroggerne og tø dem op efter behov. De er både gode som et mellemmåltid og til at have med i tasken.
Fryseegnet
Bedømmelse (55 vurderinger)

Min bedømmelse:

Fyldte madbrød med skinke

Frys piroggerne og tø dem op efter behov. De er både gode som et mellemmåltid og til at have med i tasken.

Antal portioner

Madbrød

  • 25 g smør
  • 1½ dl vand
  • 1½ dl kærnemælk
  • 25 g gær (½ pakke)
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk fint salt
  • 100 g rugmel (ca. 2 dl)
  • 250 g hvedemel (ca. 4½ dl)

Fyld til madbrød

  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 1 finthakket zittauerløg
  • 200 g kogt skinke i tern
  • 1 tsk tørret oregano
  • ½ tsk fint salt
  • friskkværnet peber

Pensling

  • kærnemælk

Fremgangsmåde:

Madbrød

Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt vand og kærnemælk. Blandingen skal være lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold ½ dl hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk dejen med et låg eller alufolie og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Fyld til madbrød

Rist peberfrugt og løg i en pande, ved jævn varme og under omrøring, i ca. 3 min., eller til vandet er fordampet. Lad peberfrugtblandingen køle lidt af og vend skinke, oregano, salt og peber i.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 8 stykker og form dem til boller. Rul dem flade (ca. 17 cm i diameter). Læg 3 spsk fyld på halvdelen af hvert stykke dej. Fordel osteskiverne på fyldet. Pensl kanten på dejstykkerne med kærnemælk og fold dem sammen til "halvmåneformede" madbrød. Tryk kanterne sammen med en gaffel. Fordel madbrødene på en plade med bagepapir og pensl dem med kærnemælk. Bag madbrødene midt i ovnen. Lad brødene køle af på en bagerist.

Tips

Et fyldt madbrød smager også godt i madpakken.

Bagetid

Ca. 20 min. ved 200°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 10100 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 30,7 g
  • Protein: 22 %
  • Kulhydrat: 51 %
  • Fedt: 27 %
Print