Når først du har fået en gastrik i dit køkken, kan den være svær at undvære. Gastrik, som stammer fra det franske køkken, er en sirup lavet på karamelliseret sukker og æblecidereddike. Du kan bruge gastrikken til at smage din sauce, gryderet eller dressing til med. En god sauce med bund, skal have lidt fra alle grundsmage: Sødt, surt, bittert, salt og umami. Gastrikken byder ind med sødme og syrlighed på en gang, og et lille skvæt gastrik i din sauce, kan være lige det, der runder den af. Så hvis du går i køkkenet nu og laver din egen gastrik, er det nemt næste gang, du vil lave den perfekte sauce, gryderet, dressing....eller?
Brug evt. lidt gastrik for at fuldende din brune sovs.
Er din gastrik blevet for tyk, kan du tilsætte eddike, lidt ad gangen, til den har en passende tyktflydende konsistens.
Du kan give din gastrik smag, fx ved at tilsætte skiver af frisk ingefær, en rosmarinkvist eller et hvidløgsfed. Lav evt. en neutral gastrik og et par stykker med smag, afhængig af hvad du vil bruge dem til.
En sjat gastrik med ingefær i et glas mineralvand, minder lidt om om ginger ale.
3015 kJ / 721 kcal
804 kJ / 192 kcal
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 0 g |
Protein: | 0,9 % | 0,5 g |
Kulhydrat: | 98,7 % | 46,7 g |
Fedt: | 0 % | 0 g |
Alkohol: | 0,4 % |