Græsk pastasalat

20 min
Arbejdstid: 15 min
Græsk pastasalat

Frisk og lækker pastasalat a la græsk salat. Her får du opskriften på en skøn pastasalat fyldt med grøntsager - nem og lækker aftensmad. Pastasalaten indeholder, agurk, oliven, persille, rødløg og salatost - og en skøn vinaigrette er med til at binde retten sammen. Hvis du har rester, så er pastasalaten også genial på madpakken.

Ingredienser

150 g Tørret pasta
150 g Cherrytomater, i halve
½ Agurk, i grove stykker
½ Rødløg, i tynde skiver
1 håndfuld Finthakket persille
100 g Salatost i tern
75 g Oliven

Vinaigrette

2 spsk Olie
1 spsk Eddike
1 spsk Citronsaft
1 tsk Honning
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på emballagen, til den er mør uden at være for blød. Lad den dryppe godt af.
  • Kom pastaen i en serveringsskål og tilsæt tomater, agurk, rødløg, persille, salatost og oliven.

Vinaigrette

  • Kom alle ingredienser til vinaigretten i en bøtte med låg og ryst den godt.
  • Fordel den over salaten og vend rundt.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

5249 kJ / 1255 kcal

Næringsindhold pr. 100g

717 kJ / 171 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 11,7 % 4,9 g
Kulhydrat: 44,9 % 18,9 g
Fedt: 43,4 % 8,4 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/grask-pastasalat/