Green Goddess kartoffelsalat

40 min
Arbejdstid: 30 min
Green Goddess kartoffelsalat

Green Goddess kartoffelsalat er en frisk og urtet grøn kartoffelsalat med en cremet dressing på yoghurt, citronsaft, hvidløg, cashewnødder og masser af friske krydderurter. Den grønne dressing vendes med nye kartofler og friske ærter, hvilket giver en let og smagfuld kartoffelsalat. Server din Green Goddess kartoffelsalat til varmrøget laks, som frokostsalat eller som tilbehør til grillmaden🫛🫛🫛

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Green goddess dressing

2 håndfulde Friske krydderurter, fx basilikum, persille og koriander (ca. 2 dl)
1 dl Græsk yoghurt
20 g Cashewnødder
½ Citron, - saften heraf
1 spsk Olivenolie
½ Skalotteløg eller løg
1 Fed hvidløg
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Kartoffelsalat

500 g Afkølede, kogte kartofler
100 g Ærter
3 spsk Finthakket purløg

Sådan gør du

Green goddess dressing

  • Kom alle ingredienserne til dressingen i en blender og blend til dressingen er cremet og ensartet.
  • Smag til.

Kartoffelsalat

  • Skær kartoflerne i mundrette stykker og vend dem sammen med dressingen.
  • Tilsæt ærter og purløg og smag til.
  • Anret kartoffelsalaten i et fad.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan med fordel lave en større portion af din Green Goddess dressing, da den også er lækker i mange andre retter fx. i et pitabrød, sandwich eller som dressing til en salat. Dressingen kan laves på mange forskellige krydderurter så der er rig mulighed for at tilpasse den efter smag. Er det ikke sæson for friske ærter, kan du sagtens bruge frosne ærter, blancherede sukkerærter eller sugarsnaps.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

401 kJ / 96 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 2,7 g
Protein: 2,8 g
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 12,1 g
Relateret video Green Goddess kartoffelsalat

Green Goddess kartoffelsalat er en skøn variant af Green Goddess salat, som er meget populær på de sociale medier.

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/green-goddess-kartoffelsalat/